Kendte30. oktober 2021

Efter overraskende graviditet: Nu taler Olivia Munn ud

Det er knap to måneder siden, skuespillerindens nye kæreste kunne fortælle, at parret venter deres første barn, men det er først nu, hun selv sætter ord på de glædelige nyheder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er bestemt ikke meget, den 41-årige ”X-Men”-stjerne Olivia Munn har fortalt eller sagt om sin graviditet og kommende forældreskab med kæresten, skuespiller John Mulaney.

Det var da også den 39-årige Mulaney, der i første omgang kunne fortælle Hollywood og resten af verden, at han og Munn skulle være forældre, da han i starten af september måned gæstede ”Late Night With Seth Meyers”.

- Jeg kom ind i det her forhold med en, der er helt utrolig, og det har været meget smukt. Og vi skal have et barn sammen, lød det nærmest henkastet fra skuespilleren til talkshowværten, der dog bagefter understregede, han var nervøs over at fortælle nyheden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega277203_035.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Kort tid efter lod hun sig dog fotografere med den voksende babybule, men hun sagde fortsat intet.

Det har hun dog lavet om på nu, da hun i forbindelse med at lave presse for sin kommende film ”Violet” tidligere på ugen lavede et kort interview med ET Online.

- For at være helt ærlig, så glæder jeg mig bare til at møde det her menneske, hvem end det det er, og det at bringe et lille menneske ind i den her verden, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega635524_064.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Det er både Olivia Munn og John Mulaneys første barn, og de to offentliggjorde deres kærlighed til hinanden blot få måneder efter, det blev kendt af John Mulaney og hans hustru skulle skilles efter syv års ægteskab.

Hvorvidt han allerede faldt for skuespillerinden, inden offentliggørelsen af skilsmissen, det har hverken han, ekskonen eller Munn kommenteret yderligere på, men parret skulle angiveligt have fundet hinanden gennem kirken.

Sponsoreret indhold