
Efter graviditetsafsløring: Olivia Munn vidste tidligt, John Mulaney var den rette
Tidligere på ugen kunne flere medier berette, at den 41-årige ”X-Men”-skuespillerinde Olivia Munn venter sit første barn med kæresten, John Mulaney.

Det er dog kun få måneder siden, det blev verdenskendt, at de to stjerner havde fundet kærligheden til hinanden.
Deres forhold blev bekræftet selvsamme måned, hvor komikeren Mulaney annoncerede, han ikke længere dannede par eller boede med sin ekshustru, Anna Marie Tendler.
Men trods et endnu relativt kort forhold til hinanden, så lyder det nu fra skuespillerinden, at hun faktisk rimelig hurtigt vidste, at Mulaney var den helt rette for hende.
Det skriver US Weekly, efter en kilde tæt på parret har åbnet op om det hemmelighedsfulde par.
- Tiden må have været den helt rette for hende, hun må have vidst, at John var den mand, hun gerne ville have børn med, lyder det fra insideren.
Artiklen fortsætter under billedet

Olivia Munn har endnu ikke selv bekræftet de glædelige nyheder. Men hun blev for få dage siden fanget på kameraet med en voksende babybule. Foto: Ritzau Scanpix
Det var John Mulaney selv, der bekræftede de glædelige nyheder om, at parret venter deres første fælles barn. Det gjorde han under et interview med Seth Meyers, da han besøgte talkshowet ”Late Night With Seth Meyers” tidligere på ugen.
Her forklarede han desuden videre, at han ser både Olivia og sit kommende barn som en ”redning” fra ham selv, efter en svær periode med misbrug.
Artiklen fortsætter under billedet

Skuespillerinden har gennem årene dannet par med flere forskellige kendte mænd. Senest Tucker Roberts, som hun blev linket til tilbage i 2018. Foto: MEGA
Den kommende lille ny vil være både skuespillerinden og komikerens første barn.

Olivia Munn om tidligere elsker: - Han var den værste i sengen
