Efter massive skilsmisserygter: Tori Spelling nægter

Det er ikke mange ord, som den 48-årige skuespillerinde Tori Spelling har lyst til at sætte på den nuværende status mellem hende og manden, Dean McDermott.

For efter mere end 15 års ægteskab er rygterne begyndt at florere om, hvorvidt de to er gået fra hinanden – eller er på vej til det.

Flere amerikanske medier - herunder blandt andet Page Six - har de seneste uger berettet, hvordan parrets venner angiveligt ”ikke er overraskede” over, de to kunne overveje en skilsmisse.

- Hendes venner er nærmere overraskede over, at de to endnu ikke er blevet skilt for flere år siden, lyder det fra en insider til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Ønsket om en skilsmisse skulle være vokset gennem det seneste halvandet år og den verserende pandemi, der lukkede det meste af verden ned. Men hverken Dean McDermott eller Spelling selv har sat ord på rygterne.

Det ændrede skuespillerinden dog på tirsdag, da hun gæstede talkshowet ”Wendy Williams Show”, hvor Whitney Cummings var gæstevært på programmet.

Her spurgte Cummings nemlig ind til parrets ægteskab, og om hvad der sker mellem de to.

- Ved du hvad, det har jeg ikke tænkt mig at svare på, lyder den korte respons fra Spelling.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Cummings skyndte sig derefter at understrege, at nu havde hun spurgt, og at hun og alle andre burde acceptere de grænser, som skuespillerinden har.

- Hun svarer på de spørgsmål vi har, når hun har lyst, og det respekterer jeg, og det er noget af det, jeg elsker ved det, lyder det videre fra gæsteværten, inden Spelling kort returnerer:

- Godt, så hvad vil du spørge mig om nu?

Er hver for sig

”Beverly Hills 90210”-stjernen og Dean McDermott, 54, blev gift tilbage i maj 2006 og sammen har de fem børn: Liam på 14, Stella på 13, Hattie på 10, Finn på ni og Beau på fire.

Artiklen fortsætter under billedet

Hele familien samlet. Foto: MEGA

Sammen har de lavet flere realityprogrammer om deres forhold – men flere ting tyder på, at tingene er begyndt at skrante mellem de to.

Så sent som i sommer udtalte Spelling, at hun og man ikke længere delte samme seng, men at det i stedet var ”børnene og hunden”, hun sov sammen med.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close