Kendte 15. juli 2021

Efter massive rygter om skænderi: Nu svarer Hailey Baldwin igen

Efter en optræden i weekenden begyndte en video at florere på nettet, der viste en tydeligt oprevet Justin Bieber angiveligt skælde sin hustru ud
Foto: MEGA

Den 27-årige popstjerne Justin Bieber og hans hustru, Hailey Baldwin tilbragte weekenden sammen i Las Vegas, hvor stjernen lørdag aften optrådte på natklubben XS.

Men da parret forlod området, blev de to filmet og videoen viste en umiddelbart oprevet Bieber. Noget der fik flere til at tro, at hitmageren skulle have skældt sin kone ud.

Nu tager hovedpersonen dog selv bladet fra munden.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: MEGA

Baldwin ønsker ikke, at der skal florere falske historier om hende og husbonden. Foto: MEGA

I sin seneste story på Instagram kunne modellen nemlig dele et lettere sløret billede af hende og manden, der kysser, mens hun skriver:

- Mindes hvor fantastisk weekenden var. Jeg havde den bedste tid, og var omringet af kærlighed. Alle andre narrativer er mere end falske, skriver hun og understreger dermed, at der altså ikke var tale om et ophedet uvenskab mellem de to.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Instagram

Hailey Baldwin kunne natten til torsdag informere sine fans om, at der ikke er tale om problemer mellem parret. Foto: Privat/Instagram

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I videoen, der florerede på nettet, kunne det da heller ikke høres, hvad Bieber sagde til fruen, men hans ansigtsudtryk og voldsomme armbevægelser var altså det, der fik flere til at tro, lykken var bristet mellem stjerneparret.

Dog kunne flere fans af stjernen løbende modbevise rygterne ved at berette om, at de havde været til stede, og at det blot handlede om, at Bieber var ’oppe at køre, efter sin optræden på natklubben.

- Han råbte ikke, og vi var til stede og så det hele ske. Han var fyldt med adrenalin, lød det blandt andet fra en på Twitter, mens andre støtter op om den beskrivelse.

Foto: MEGA

Foto: MEGA

Det ser derfor ud til, at alting forsat er rosenrødt og skønt mellem Bieber og Baldwin, der blev gift ved et storslået bryllup tilbage i 2018.

Sponsoreret indhold