Kendte21. januar 2021

Efter kannibalisme-skandale: Josh Duhamel i spil til Armie Hammers filmrolle

Den skandaleramte Armie Hammer har efterladt et hul i rollelisten på ”Shotgun Wedding”. Men nu er hans afløser muligvis udpeget
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_51.jpg
 Foto: MEGA

Efter vilde beskyldninger om grænseoverskridende beskeder - om blandt andet kannibalistiske tendenser og overgrebsfantasier - har den 34-årige Hollywoodstjerne Armie Hammer trukket sig fra den kommende Lionsgate-produktion ”Shotgun Wedding” med Jennifer Lopez som kvindeligt modstykke.

Men nu lader det til at Hammers afløser er fundet, og at rollen som Lopez’ gom skal besættes af Josh Duhamel, som er hele 14 år ældre end Hammer.

Det skriver The Hollywood Reporter.

”Call me by your name”-stjernen trak sig fra filmen, da han pludselig befandt sig midt i en rygtestorm. En række beskeder – angiveligt mellem Armie Hammer og en håndfuld elskerinder – afslørede afsenderens dominerende og sågar blodtørstige fantasier.

Støtter Hammer

Hammer selv afviste dog alle anklager.

- Jeg gider ikke kommentere på de her åndssvage beskyldninger, men set i lyset af de her ondskabsfulde og falske online beskyldninger mod mig, så kan jeg ikke med god samvittighed forlade mine børn i fire måneder for at optage en film i Den Dominikanske Republik, løde det i en udtalelse fra skuespilleren selv.

- Lionsgate støtter mig i denne beslutning, og det er jeg taknemmelig for, sluttede han.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega366530_044.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke småting, Armie Hammer for tiden bliver beskyldt for. Rygterne har indtil videre kostet ham en filmrolle og en offentlig undskyldning (Foto: Mega)

Action-komedien ”Shotgun Wedding” handler om et par, der samler deres respektive familier til et eksotisk bryllup for derefter at få kolde fødder. Festen bliver dog kun endnu mere dramatisk, da selskabet bliver taget som gidsler, og det nygifte par – Darcy og Tom – må kæmpe for at redde deres elskede familier, samt deres ægteskab, der allerede er kuldsejlet på forhånd.

Lopez producerer sammen med et andet prominent navn – skuespilleren Ryan Reynolds. Jason Moore, der står bag film som ”Pitch Perfect” skal instruere, mens actionbraget er skrevet af ”New Girl”-skabere Liz Meriwether og Mark Hammer.

Josh Duhamel har gjort sig bemærket i film som ”Transformers” og senest dramafilmen ”The Lost Husband”, ligesom han også har slået sig fast som komedieskuespiller i ”When in Rome” og ”Life as We Know It”.

Sponsoreret indhold