Armie Hammers eks taler ud: - Han sagde, han ville grille og æde mine ribben

Courtney Vucekovich, der datede Hammer forrige år, kalder ham for det meste ødelagte menneske, hun nogensinde har mødt

Courtney Vucekovich, der datede Hammer forrige år, kalder ham for det meste ødelagte menneske, hun nogensinde har mødt

Foto: MEGA, Facebook

Det bliver sværere og sværere for skuespiller Armie Hammer at fastholde sin forklaring om, at kannibalisme-beskyldningerne mod ham er det rene ”bullshit”.

Hans seneste ekskæreste, Courtney Vucekovich, går nu så vidt som at kalde ham en wannabe Hannibal Lecter, med reference til den fiktive seriemorder, der æder sine ofre.

Det temmelig vilde øgenavn kommer ovenpå talrige beskyldninger om grænseoverskridende beskeder fra Hammer til en række kvinder, som han kalder for sine ”slaver” eller ”kattekillinger”.

Korrespondancerne kredser om 34-årige skuespillers fantasier om voldtægt, kvælning, voldsom dominans og – i den mest opsigtsvækkende ende - kannibalisme.

Grillede ribben

Hollywoodstjernens idé om optimal dirty talk på sengekanten skulle efter ekskærestens udsagn være samtaler om hvilke af hendes kropsdele, han helst ville stege og indtage.

- Han fortalte mig, at han ville brække mine ribben af, grille og spise dem, fortæller hun i et eksklusivt interview med Page Six.

Den 30-årige iværksætter fortæller, at Hammer mod slutningen af forholdet blev "besat" - hvis ikke de var sammen på alle tider af døgnet, kunne han sende op til 100 beskeder til hende.
(Foto: Facebook, Courtney Vucekovich)

- Fuck, det var mærkeligt, kunne jeg tænke, men så glemmer man det lidt igen, lyder det fra den smukke kvinde, der i starten ignorerede de mystiske tilbøjeligheder hos Hammer.

- Hvis jeg nu for eksempel havde en rift, eller havde skåret mig, så kunne han godt lide at suge blodet eller slikke, fortæller hun, og fortsætter:

- Men mere mærkeligt blev det aldrig.

Et lille udsnit af de mange beskeder, der angiveligt er sendt mellem Armie og hans elskerinder (Foto: Instagram, houseofeffie)

Et lille udsnit af de mange beskeder, der angiveligt er sendt mellem Armie og hans elskerinder (Foto: Instagram, houseofeffie)

Ingen overraskelse

30-årige Vucekovich, som er iværksætter og app-opfinder, mødte Hammer i juni gennem en fælles bekendt.

Hun har fortalt, at hun ikke kan garantere for alle de mange voldsomme beskeders ægthed, men de kom absolut ikke som en overraskelse for hende.

- Han kan lide idéen om hud mod sine tænder, siger hun.

Hun bakkes op af en anden af Hollywood-hjerteknuserens andre kortvarige romantiske relationer, Jessica Ciencin Henriquez, som på Twitter erklærede sig fuldstændig ovebevist om, at de morbide kannibalisme-beskeder kom fra Armie.

"Hvis I stadig er i tvivl om, hvorvidt disse Armie Hammer-beskeder er ægte (og det er de), så skulle I måske begynde at stille spørgsmål til den kultur, vi lever i, hvor man er villig til at lade tvivlen komme overgrebsmanden til gode, frem for ofrene,” tweetede forfatteren, som ved flere lejligheder blev set sammen med Hammer efter hans skilsmisse fra Elizabeth Chambers i sommer.

Hammer og Chambers var gift fra 2010 til 2020 - sammen har de to børn.

Hammer og Chambers var gift fra 2010 til 2020 - sammen har de to børn. (Foto: Mega)

Tilbage til Vucekovich, som datede ”Call me by your name”-stjernen fra juni til august forrige år.

Hun fortæller nu, at forholdet ikke alene var mærkeligt og ulækkert, men også psykisk nedslidende.

- Han kommer ind i ens liv på sådan en stor måde. Han er så dragende en person. Og han har en tilstedeværelse og en opmærksomhed, som gør, at mange kvinder – især yngre – tænker, ”Jøsses, det her er fantastisk”. Det er den uhyggelige del ved det. At han er så god til at manipulere og overbevise dig om, at han aldrig har haft det sådan med nogen andre før dig, lyder det fra Vucekovich.  

Armie Hammer, 34, bliver af ekskærester kaldt for en sand kamæleon, som forvandler sig til lige præcis den mand, som man tror, man har mest brug for (Foto: Mega)

Måtte i behandling

Efter deres mildest talt turbulente forhold begyndte den 30-årige forretningskvinde at opleve angstanfald. De kom når hun huskede tilbage på nogle af de ting, som hun indvilligede i undervejs i forholdet til Hammer.

Hendes bryst gjorde ondt, og hun havde besvær med at trække vejret, da hun til sidst besluttede sig for at lade sig indlægge og modtage 30-dages traumebehandling for PTSD.

Armie Hammer har ovenpå beskederne trukket sig fra ”Shotgun Wedding” – en film, som han skulle i gang med at optage inden længe. Men udover det, afviser han alt.

- Jeg gider ikke kommentere på de her åndssvage beskyldninger, men set i lyset af de her ondskabsfulde og falske online beskyldninger mod mig, så kan jeg ikke med god samvittighed forlade mine børn i fire måneder for at optage en film i Den Dominikanske Republik, lyder det fra skuespilleren selv.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close