Annonce
Kendte10. okt. 2025

Efter Jørgen Leths død: Familien sender speciel tak

Levemandens familie har indrykket en dødsannonce, hvor de bekræfter tid og sted for bisættelsen og samtidig takker Herlev Hospital
Jørgen Leth blev 88 år.
Jørgen Leth blev 88 år.
 Foto: Birger Storm
Annonce

LÆS OGSÅ: ROLF SØRENSEN BRYDER TAVSHEDEN

29. september sluttede livet for Jørgen Leth i en alder af 88 år.

Her gik den kendte forfatter, filminstruktør og cykelkommentator bort efter kort tids sygdom, og i den forbindelse er familien taknemmelige for den behandling, han fik, før han døde.

Det fremgår af en dødsannonce, som familien i dag, 10. oktober, har indrykket med teksten "vores elskede far, svigerfar og bedstefar".

"En stor tak til Herlev Hospital," lyder det i dødsannoncen, der er underskrevet af Jørgens Lets børn - Asger, Tomas, Kristian og Karoline Leth - og sviger- og børnebørn.

SE og HØR har tidligere kunnet fortælle, at bisættelsen af Jørgen Leth ville finde sted fra Garnisonskirken torsdag den 16. oktober klokken 12:00.

Annonce

Det bekræftes af dødsannoncen.

Det var forlaget Gyldendal, der i en meddelelse til Ritzau fortalte offentligheden, at Jørgen Leth var død.

- Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lød det fra Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur.

Annonce

Pasternak fortalte videre, at Jørgen Leth skrev "med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv".

Søndag 5. oktober kunne man opleve ham i TV 2-programmet "Det sidste ord", hvor han ærligt fortalte om sit liv. Det kan du læse om herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold