Annonce
Kendte6. oktober 2025

Jørgen Leth afslører sit livs store kærlighed: Dybt forelsket i Marlyn Czajkowski

I ”Det sidste ord” kommer Jørgen Leth ind på, hvem der var hans livs største kærlighed. Og hende har han af flere gange skrevet og talt om
Jørgen Leth nåede at elske mange kvinder i sit liv. Men en kvinde skilte sig ud fra mængden.
Jørgen Leth nåede at elske mange kvinder i sit liv. Men en kvinde skilte sig ud fra mængden.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth afslører: Mistede sin mødom til hende

Han var gift tre gange og havde et hav af andre kærester og kvindelige beundrere.

Men alligevel var Jørgen Leth ikke i tvivl, da han i ”Det sidste ord” blev spurgt om, hvem der var hans livs største kærlighed.

Hun hed nemlig Marlyn Czajkowski.

- En jødisk kvinde, som jeg mødte ved en filmfestival i Tel Aviv. Vi var dybt forelskede i hinanden, og i løbet af festivalen indleder vi et forhold og er helt fortabte i hinanden. Jeg tager til Danmark bagefter, siger den afdøde poet i ”Det sidste ord”.

Han møder hende i en periode fuld af depressioner i livet, men Czajkowski bliver en afbrydelse af en depression.

Annonce

- Jeg vil gerne se hende igen. Hun vil ikke se mig, fordi hun er bange for sin families reaktion. Det går frem og tilbage. Der er en fantastisk korrespondance, vi har gemt. Både hun og jeg har gemt de håndskrevne breve. En vild korrespondance.

I korrespondancen blev der i detaljer skrevet om berøring, seksualitet og længsel. Der blev skrevet, hvordan de var sammen, og deres fantasier om, hvordan de skulle være sammen næste gang.

Annonce

Jørgen Leth har da også skrevet erotisk om Marlyn Czajkowski i bogen ”Det uperfekte menneske”.

Jørgen Leth i "Det uperfekte menneske"

"Der er ingen som dig, Czajkowski, absolut ingen – den måde, du sukker i sengen, den måde, du giver dig selv på, lyden og lugten af din kusse. Der er intet som dét! At virkelig nyde, det er noget, du kan! At glemme alt og bare tage det!"

"Hvis du var prostitueret i et hus, jeg besøgte af og til, så ville jeg bede om dig om hver eneste aften. Jeg ville være vild efter dig. Jeg ville føle mig helt svimmel, når jeg havde dig nøgen i sengen, for mig selv, bare dig og mig forfærdelige mand. Jeg ville ikke tåle, at du ikke altid var klar til mig. Jeg ville ruinere mig selv for at få dig. Jeg ville bruge alle mine penge og forgælde mig for at få dig til at klæde dig af og sprede dine ben for mig."

Han skriver også.

"Det var dette sjældne, at man synes, man er bestemt for hinanden, noget, som man en gang eller to i livet oplever. Man finder hinanden så unikt i sengen. Passer sammen, ja det lyder sgu corny, men det er det, det handler om."

Var med til Jørgen Leths 75-års fødselsdag

Da SE og HØR tilbage i 2012 var med til receptionen i forbindelse med Jørgen Leths 75-års fødselsdag, poserede han også sammen med Marlyn Czajkowski.

Jørgen Leth satte stor pris på, at Marlyn Czajkowski i 2012 tog turen fra Genève for at deltage i Jørgen Leths 75-års fødselsdagsreception.
Jørgen Leth satte stor pris på, at Marlyn Czajkowski i 2012 tog turen fra Genève for at deltage i Jørgen Leths 75-års fødselsdagsreception.
 Foto: Dan Mariegaard

Dengang satte han også ord på forholdet til Czajkowski.

- Marlyn er på mange måder kvinden i mit liv. Vi havde et heftigt kærlighedsforhold.

Annonce

- Og hun har været en stor inspirationskilde for mig i mange af mine digte og i filmen ”Notater om kærligheden”.

Jørgen Leth var omkring 50 år, da han mødte Marlyn Czajkowski ved filmfestivalen i Jerusalem, hvor de på filmfestivalens sidste aften altså endte i seng sammen.

Dengang var Leth ved at flytte fra sin daværende kone, skuespiller Hanne Uldal.

Annonce

Kort efter mødet i Jerusalem havde Leth og Czajkowski et par hede døgn sammen ved en filmfestival i Venedig. De endte med at blive rygende forelsket.

- Marlyn og jeg var kærester i fire år. Jeg flyttede til Haiti, hun flyttede til Genève.

I ”Det sidste ord” forklarer Jørgen Leth kort, hvorfor han og skuespilleren gik fra hinanden.

- Til sidst overgiver hun sig nemlig. Det er et meget dramatisk brud. Til sidst overgiver hun sig til min insisteren, men der siger jeg til hende: ”Jeg tager til Haiti”. Det ville hun ikke.

Annonce

Sponsoreret indhold