Annonce
Kendte21 timer siden

Én ting kunne Jørgen Leth ikke tilgive sig selv for: Historien er alt for pinlig og ubehagelig

I et teaserklip, som TV 2 har delt forud for udsendelsen ”Det sidste ord” med Jørgen Leth, fortæller Leth om en historie, han ellers har holdt hemmelig indtil nu
I "Det sidste ord" kommer Jørgen Leth blandt andet ind på en af de ting, som han ikke selv kunne tilgive sig selv for.
I "Det sidste ord" kommer Jørgen Leth blandt andet ind på en af de ting, som han ikke selv kunne tilgive sig selv for.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Datoen er klar: Her skal Jørgen Leth bisættes

Han lagde ikke skjul på sit begær og sine lyster.

Og i løbet af sit 88 år lange liv nåede Jørgen Leth også at blive gift tre gange.

Men lige netop de forskellige ægteskaber, åbner Jørgen Leth lidt op for i ”Det sidste ord”.

TV 2 har i hvert fald delt et teaserklip forud for udsendelsen, og her snakker poeten om, at han gennem livet altid har ladet sig styre af sine sanser – både som kunstner og i privatlivet.

Men det har også haft sin pris, erkender han.

Jørgen Leth beskriver, at det har kaster skygger over hans liv, at han har forladt flere ægteskaber.

- Jeg er pinagtigt bevidst om, at jeg har forladt dem. Hvis jeg skal tage den allerførste, så forlader jeg dem simpelthen en aften, som jeg har hemmeligt planlagt. At jeg vil forlade dem den aften ved en fest.

Annonce

- Det er meget dramatisk og meget pinagtigt, og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Jeg har aldrig fortalt det, fordi den er alt for pinlig og alt for ubehagelig, synes jeg, den historie.

Den afdøde cykelkommentator nævner, at årsagen blandt andet kunne være en ”forfærdelig kedsomhedsfornemmelse”.

Da Mikael Berthelsen spørger ind til, hvorvidt det er en kedsomhed ved kernefamilien, svarer Leth: ”Ja, det tror jeg”.

Annonce

- Jeg kan simpelthen ikke tilgive mig selv for det. Men det er jo ligegyldigt, for nu er det overstået. Nu er det passé. Nu er det historie.

- Så på den måde var prisen for følelsen – eller for forelskelsen – meget dyr. Og det kan jeg godt have mange tømmermænd over, men det hjælper jo ikke en skid.

”Det sidste ord” med Jørgen Leth sendes på TV 2 søndag aften 20.00.

Annonce

Sponsoreret indhold