Kendte18. januar 2020

Efter chok-exit: Meghan kan komme i klemme

Flere eksperter påpeger, at Meghan kan risikere ikke at få tildelt britisk statsborgerskab, efter hun og prins Harry har meldt ud, at de kommer til at dele deres tid mellem Nordamerika og Storbritannien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10434259y.jpg
 Foto: MEGA

Til trods for at hertuginde Meghan, 38, er gift med prins Harry og er mor til deres fælles barn, lille Archie fra maj 2019, så har den tidligere "Suits"-stjerne ikke britisk statsborgerskab.

Selvom hun bærer titlen hertuginde af Sussex, så har Buckingham Palace understreget, at hun ikke vil få særbehandling, når det kommer til at få tildelt britisk statsborgerskab.

Ifølge The Times of London skal Meghan have boet i Storbritannien i fem år, før hun kan ansøge om britisk statsborgerskab, og ansøgningen afhænger i høj grad af, at hun tilbringer størstedelen af sin tid i Storbritannien.

Det kommer i karambolage med det faktum, at prins Harry og hertuginde Meghan har meldt ud, at de kommer til at dele deres tid mellem Nordamerika og Storbritannien, efter de er trådt tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Når først Meghan har ansøgt om britisk statsborgerskab må hun ikke have været udelands 270 dage de sidste tre år eller 90 dage de sidste 12 måneder.

Meghan befinder sig lige nu i Vancouver i Canada, hvor hun de sidste par dage har besøgt en række velgørende organisationer.

- Hun kommer til at have helt styr på reglerne, udtaler advokat Philip Trott til The Times of London.

- Der kommer ikke til at være noget galt i at forlade landet, så længe du tilbringer størstedelen af tiden her, lyder det yderligere.

- Rådet, vi normalt giver klienter er, at man tilbringer seks måneder og en dag her hvert år, lyder det fra advokaten.

Sponsoreret indhold