Annonce
Kendte30. jul. 2025

Efter bruddet: Tom Brady sender slet skjult stikpille til Gisele Bündchen

Det ser ikke ud til, at NFL-stjernen fortryder den beslutning, som fik supermodellen til at gå fra ham efter 13 års ægteskab
Tom Brady sender slet skjult stikpille til ekskonen Gisele Bündchen, der gik fra ham, fordi han arbejdede for meget.
Tom Brady sender slet skjult stikpille til ekskonen Gisele Bündchen, der gik fra ham, fordi han arbejdede for meget.
 Foto: Instagram
Annonce

LÆS OGSÅ: Efter ægteskabskrise: Nu skal Gisele Bündchen og Tom Brady skilles

Det er ikke nogen hemmelighed, at det var Tom Bradys kærlighed til amerikansk fodbold, der tilbage i 2022 var årsagen til bruddet mellem ham og Gisele Bündchen efter 13 års ægteskab.

NFL-stjernen havde nemlig lovet den tidligere fotomodel at gå på pension, men i sidste øjeblik skiftede han mening og tog et år mere på banen.

Noget, der fik hende til at sige farvel og tak, fordi hun mente, at han satte sit arbejde over familien.

- Jeg ville gerne have, han var mere til stede. Jeg har gjort min del med at være der for min mand. Jeg flyttede til Boston for at skabe et kærligt miljø for mine børn og for at støtte ham og hans drømme, sagde Gisele Bündchen dengang.

Tom Brady har ikke selv kommenteret årsagen til bruddet direkte.

Men nu sender han en slet skjult stikpille afsted mod eks'en, som han har to fælles børn med.

Det gør han på sin egen hjemmeside i sit seneste nyhedsbrev, skriver Page Six.

Annonce

Her skriver han, at han synes, at en stor del af at være en god forælder er at gøre, hvad der skal til for at forsørge familien.

- Jeg valgte at gøre dette ved at spille fodbold, skriver han og fortsætter:

- Min dedikation til sporten, de mange timers træning og de øjeblikke, hvor jeg var dybt fokuseret, var tidspunkter, hvor jeg - i mine øjne - var det bedst mulige eksempel for mine børn.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-30/20250618064157145_1000.jpg
Tom Brady gik på pension i 2022, men skiftede mening og spillede et år mere. Så længe holdt ægteskabet dog ikke.
 Foto: Instagram

- Jeg prioriterede min profession ved at vise, hvad det kræver at være god til sit job, og hvad det betyder at leve op til sit ansvar og ved at vise dem, at arbejde er en stor del af vores alles liv.

I sit skriv tilføjer den tidligere NFL-stjerne, at "det med at læse godnathistorier og hjælpe med lektierne ikke er den eneste måde at være en god forælder på".

- At være en god fodboldspiller gjorde mig ikke til en god far, men måden, jeg blev en god fodboldspiller på, havde helt sikkert indflydelse på det. Jeg viste, at jeg mødte op hver dag og gjorde, hvad jeg kunne for at blive bedre, succesfuld og en rollemodel, der kunne forsørge.

Annonce

Page Six har forsøgt at få en kommentar på Tom Bradys skriv fra Gisele Bündchen, men den tidligere fotomodel er ikke vendt tilbage på mediets henvendelse.

De to kendisser blev skilt i 2022, hvorefter Tom Brady spillede et års mere amerikansk fodbold i klubben Tampa Bay Buccaneers.

Gisele Bündchen har efterfølgende fundet sammen med sin personlige træner Joaquim Valente, og de to fik i februar deres første fælles barn sammen.

Tom Brady er angiveligt stadig single, men er blevet kædet romantisk sammen med flere kendisser siden bruddet fra Gisele, heriblandt Irina Shayk, Kim Kardashian og senest Sofia Vergara.

Annonce

Sponsoreret indhold