
Overraskende romance: Har Tom Brady scoret Sofia Vergara?

Er der mon et nyt kendispar på vej?
I hvert fald florerer der rygter om, at Tom Brady og Sofia Vergara nyder hinandens selskab ekstra meget i disse dage, og at de har en lille romance kørende mellem dem.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie skal romancen være startet for en uges tid siden.
Her var en lang række kendisser såsom Kendall Jenner, Naomi Campbell og Kate Hudson inviteret til et event på en superyacht - og det var Sofia Vergara og Tom Brady altså også.
Eventet varede to nætter, og det var angiveligt under en af gallamiddagerne, at "Modern Family"-skuespillerinden og den tidligere NFL-stjerne fik et godt øje til hinanden.
En anonym kilde fortæller, at Tom Brady sad ved et andet bord under middagen, men at han bad om at bytte plads for at sidde ved siden af Sofia Vergara i stedet.
Skuespillerinden har da også delt et billede fra bådturen, hvor de to sidder ved siden af hinanden.
Se billedet herunder:

Ifølge kilden skal 47-årige Tom Brady og 53-årige Sofia Vergara have nydt hinandens selskab på båden så meget, at de fortsatte med at hænge ud på ferieøen Ibiza efterfølgende.
Her blev de to da også spottet sammen med en gruppe venner på den trendy restaurant Casa Jondal i forbindelse med fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli.
Hverken Sofia Vergara eller Tom Brady har kommenteret romancerygterne mellem dem.
Ifølge den anonyme kilde er der heller ikke tale om noget seriøst på nuværende tidspunkt, men bare en lille gensidig flirt.
Tom Brady er da heller ikke den første mand, som Sofia Vergara er blevet kædet sammen med, siden hun blev single.
Læs mere om dette ved at klikke på linket herunder:
