Kendte31. juli 2019

Efter bruddet: Lady Gaga kysser på ny mand

Det er næsten seks måneder siden, Lady Gaga og Christian Carino brød deres forlovelse, og det ser ud som om, at Gaga nu har fundet en ny mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10112734jc_0.jpg
 Foto: MEGA

Det lader til, at Lady Gaga for alvor er på vej videre efter hende og hendes tidligere forlovede Christian Carino tidligere i år brød forlovelsen.

Søndag blev 33-årige Gaga nemlig fotograferet under dét, der ligner en brunch-date med den 37-årige lydtekniker Dan Horton.

Flere kilder fortæller til People, at Gaga og Horton lignede nogen, der var mere end bare venner - og de blev set kysse flere gange under deres date.

På ét af billederne ser man Gaga læne sig forover for at placere et kys på Horton, mens han sidder på restauranten i Los Angeles.

En anden gæst, der befandt sig på samme restaurant fortæller til mediet, at Gaga lod til at have det rigtig godt.

- Hun virkede selvsikker og på et godt sted, fortæller kilden.

En anden kilde kan berette, at Gaga og Horton tilbragte mere end en time på restauranten, og at de havde dybe samtaler med hinanden.

- De kyssede, mens de talte med hinanden meget tæt. Ironiske nok havde hun et bord ud til vejen, så hun var klart helt okay med, at de to blev set. Hun virkede glad, når hun talte med fyren, hun var med, siger kilden.

People skriver, at Horton, ifølge si LinkedIn-side har arbejdet som lydtekniker for Gaga siden november 2018. Han ejer også et lydteknikerfirma, der, ifølge deres site, har arbejdet med store artister som Camila Cabello, Bruno Mars og Justin Timberlake.

Horton var tidligere gift med skuespilleren Autumn Guzzardi. De to blev gift i 2013 - Guzzardis seneste billede af de to på Instagram er tilbage i 2016.

Dermed ser det altså ud som om, at Gaga har fundet en ny mand i sit liv. En mand, som ikke er Bradley Cooper, selvom rygterne på et tidspunkt svirrede om, at en romance mellem Gaga og Cooper var grunden til, at begge stjerner brød med deres respektive partnere.

Flere nyheder om de kendte fra ind- og udland? Køb et abonnement på SE og HØR!

Sponsoreret indhold