Efter to år: One Direction bryder tavsheden på Twitter
Der blev pustet yderligere til ilden, da bandets hjemmeside i forbindelse med den snarlige 10-års dag for bandets dannelse er bliver relanceret.
Og nu er der så kommet endnu et tegn, der gør, at fans klynger sig til håbet om, at drengene i One Direction atter samles.
Efter over to års stilhed er der nemlig pustet nyt liv i bandets Twitter-profil.
Artiklen fortsætter under billedet.
På et sort/hvidt foto står der "10 år med One Direction", hvortil der er skrevet:
- Imorgen! Du og jeg har meget historie.
Teksten henviser til bandets sang "History" fra 2016 og er altså det første tweet i over to år. Sidst, der var liv i Twitter-kontoen var i 2018, hvor 8-års dagen for bandets opståen blev markeret.
I morgen - den 23. juli 2020 - er det præcis ti år siden, One Direction blev dannet. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver markeret...