Kendte23. november 2021

Eddie Redmayne indrømmer: Det var en fejl at spille "Den danske pige"

Han fik både stor ros og en Oscar-nominering for sin rolle som den transkønnede maler Lili Elbe. Men i dag havde han takket nej til rollen, fortæller 39-årige Eddie Redmayne nu i et interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_-_2021-11-22t143535.894.png
 Foto: MEGA, Ritzau Scanpix

Debatten om repræsentation og diversitet på film er endnu en gang på plakaten i Hollywood.

Denne gang er en af de kendte ansigter – som ellers høstede anerkendelse for sit arbejde på det store lærred – selv, der offentligt fortryder sin rolle.

For at forstå hvorfor, skal vi lige have det historiske på plads.

Lili Elbe hed oprindeligt Einar Wegener, og var den første person i verdenshistorien, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Hun var dansker, og kunstmaler. Og levede fra 1882 til 1931.

- Det var en fejl

I 2015 blev hun spillet af den ciskønnede, heteroseksuelle Hollywoodstjerne Eddie Redmayne i storfilmen ”The Danish Girl” side om side med den svenske stjerne Alicia Vikander og amerikanske Amber Heard.

I dag er den 39-årige stjerne ikke bleg for at indrømme, at det var ”en fejl” at takke ja til rollen i sin tid.

- Nej, jeg ville ikke have taget den i dag, siger han til det britiske medie Sunday Times.

- Jeg lavede den film med de bedste intentioner, men jeg mener, at det var en fejl.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megae1521n02dx178_19530.jpg
 Foto: MEGA

Eddie Redmayne høstede ros for sin præstation i "The Danish Girl". Her til premiere med sine medspillere Amber Heard og Alicia Vikander. (Foto: MEGA)

Eddie Redmayne savner et nyt niveau af repræsentation i film, og det bidrog hans rolle som Lili Elbe ikke tilstrækkeligt til, mener han nu.

- Det større diskussion og frustrationerne omkring casting opstår, fordi så mange mennesker ikke føler, at de har en plads ved bordet. Det skal ske en mere fair fordeling, ellers vil vi blive ved med at have denne debat, siger han.

Åbent sind overfor Cabaret-rolle

I flere år havde manuskriptet til ”The Danish Girl” ligget stille på skrivebordene i Hollywood. Og det var først da Redmayne i 2014 modtog en Oscar for sin rolle som Stephen Hawking i ”The Theory of Everything”, at der kom skub i tingene.

Selvom Eddie Redmayne savner en mere nuanceret casting i Hollywood, og selvom han aldrig havde taget imod rollen som den transseksuelle maler i dag, så beder han også folk om at tilgive ham for det næste projekt, som han snart kaster sig over.

Oscarvinderen skal nemlig spille den flamboyante Emcee i den britiske opsætning af ”Cabaret”. En rolle som der gennem historien for det meste er blevet besat af skuespillere fra LGBTQ-miljøet.

- Af alle de karakterer, som jeg nogensinde har læst op til, er denne klart den, der er sværest at sætte i bås, fortæller han, før han slår fast:

- Jeg synes, folk skal opleve stykket, før de fælder deres dom.

Sponsoreret indhold