Kendte3. september 2019

Dumpet af Ariana Grande: Nu har Pete Davidson fået ny kæreste

Pete Davidson har atter fundet kærligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega264722_023.jpg
 Foto: MEGA

Det var et brud af de helt store, da Ariana Grande og Pete Davidson gik fra hinanden i oktober sidste år.

Nu har kærligheden atter tilsmilet komikeren, og han lufter den flittigt på en ferie i Italien.

Den heldige kvinde, som Pete Davidson har fundet sammen med, er skuespilleren Margaret Qualley, der blandt andet spiller med i den nyeste Quentin Tarantino-film "Once upon a time... in Hollywood".

Det er kun få dage siden, at rygterne om, at Pete og Margaret var et par begyndte at svirrer. Nu viser nye billeder så, at der altså er noget om snakken.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega493803_002.jpg
 Foto: MEGA

Pete Davidson og Margaret Qualley i Italien. (Foto: MEGA)

Margaret Qualley er i Venedig i forbindelse med den årlige filmfestival i byen.

Her har hun overværet verdenspremieren på sin nye film "Seberg". Hun dukkede op på den røde løber alene, men havde altså Pete Davidson med på turen til den italienske by.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega493803_006.jpg
 Foto: MEGA

Pete og Margaret kan ikke skjule, at de er glade for hinanden. (Foto: MEGA)

Pete Davidson og Ariana Grande var sidste år igennem en sand lynromance.

Efter blot få måneders forhold blev de nemlig forlovet med hinanden.

Pete Davidson bekræftede selv forlovelsen tilbage i juni 2018, da han var gæst i "The tonight show starring Jimmy Fallon".

- Jeg føler, at jeg har vundet en konkurrence, lød det kækt fra den 24-årige komiker, før han tilføjede, at han er blevet stoppet på gaden flere gange, efter forlovelsesnyheden slap ud:

- En fyr stoppede mig på gaden og sagde, at jeg havde givet ham håb, lød det grinende fra Pete Davidson.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263992_001.jpg
 Foto: MEGA

Pete Davidson og Ariana Grande var nærmest uadskillelige, da de var kærester. (Foto: MEGA)

Parret nåede at lave flere permanent kærlighedserklæringer til hinanden på kroppen.

De fik således begge tatoveringer, der havde relation til hinanden. Pete Davidson fik blandt andet Arianas signatur-kaninører tatoveret bag øret.

I oktober var deres forhold så endegyldigt forbi, og de både komikeren og popstjernen har fået dækket flere af de tatoveringer, som de fik lavet i løbet af forholdet.

Sponsoreret indhold