Kendte21. maj 2019

Drone fanger skræmmende syn: Familie på LIVSFARLIG vandretur

En drone har optaget det hjertestoppende øjeblik, hvor en familie på tre gik langs en 60 meter stejl sti, der er blevet udråbt som den mest farlige i England
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-21_kl._08.10.21.png
 (Foto: FStopPress/NewsflareSource:Supplied)

Den kaldes den farligste sti i hele England. Flere steder er stien blot få centimeter bred. Og langs den mest farlige del er der et lodret fald på næsten 60 meter.

Der er da også flere, der med god grund understreger, at vandreturen på ingen måder er egnet til børn eller usikre typer.

Derfor var der også flere i England, der havde hjertet helt oppe i halsen, da disse droneoptagelser forleden blev frigivet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-21_kl._08.10.21.png
 (Foto: FStopPress/NewsflareSource:Supplied)

Det virkede som en livsfarlig idé, at denne familie ville gå langs stien.

De viser nemlig en familie på tre, der forsøger at forcere den smalle sti, der kaldes Giddy Edge – med et 60 meters fald lige for fødderne flere steder.

Billederne, som et dronekamera altså optog, viser, hvordan familien forsigtig forsøgte at forcere de farlige steder langs stien. Heldigvis endte det godt – og familien, hvis identitet ikke er blevet offentliggjort, nåede sikkert igennem stien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-21_kl._08.10.01.png

De tre familiemedlemmer gik langs stien, der kaldes den farligste i England.

Hele vandrestien, der ligger ved Derbyshire's Peak District, er knap fire kilometer lang, og flere steder er stien få centimeter bred.

Man har kun et lille metalgelænder at holde fast i. Derfor rådes man til at færdes yderst varsomt på stien. Og det anbefales også, at man holder sig væk fra stien i vådt og blæsende vejr.

Sponsoreret indhold