Ditte Julie Jensen er single igen

Når den tidligere semifinalist i ”Den store bagedyst”, Ditte Julie Jensen, går sommeren i møde, tager hun samtidig et par skridt ind i en splinterny singletilværelse.

Det fortæller den 34-årige mor til to, da hun møder SE og HØR på den røde løber ved premieren på Cirkus Summarum i Ballerup.

- Ja, svarer hun indledningsvist, da hun bliver spurgt, om hun er single igen. Herefter giver bagedronningen og influenceren et klart indtryk af, at det hele stadig er ganske nyt: 

-  Det er bare ikke altid nemt. Ærligt, det er ikke engang officielt endnu, for mit hjerte føler ikke, det er slut, og mine børn ved det ikke engang endnu.

Ditte Julie Jensen fortæller, at hun og ekspartneren Joakim Skak stadig er ved at finde ud af, om deres to travle liv kan forenes.

- Der er bare et rigtigt krævende job i begge lejre, som gør, at vores liv ikke kan forenes, og måske det kan. Det ved vi ikke. Men lige nu kan det ikke.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Iværksætter-parret med fuld knald på deres respektive karrierer fandt hurtigt melodien, da de mødtes i sommeren 2019. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Håber stadig

Parret flyttede sidste efterår sammen i en lejlighed ved Amagerstrandpark i København, men nu -  omkring et halvt år efter -  kan Ditte Julie altså fortælle, at iværksætteren er rykket tilbage til det jyske.

- Så altså, officielt sammen eller ikke sammen… Det er lidt besværligt, for at være helt ærlig. Han er i Aalborg, og jeg er i København, og så må vi se, hvad tiden bringer, fortæller hun til SE og HØR, før hun desuden tilføjer, at hendes to børn, Karla og Albert, som hun har fra et tidligere ægteskab, ikke ved noget om bruddet endnu.

- Mine børn ved det ikke, og det er nok fordi, at man stadig går og har en drøm og et håb, ikke?

Med Eks'en i cirkus

Ditte Julie ankom til cirkuspremiere med sin eksmand, Marck Topgaard, og deres fælles børn. Her fortalte hun desuden, hvor vigtigt det er for dem at være sammen som en familie ind imellem. 

- Mine børn har lært mig at se ud over min egen næse, når det kommer til visse ting. Det er det mest fantastiske ever, at vi kan være sammen. Og lære Albert at cykle og spise sammen på fødselsdage og ved højtider. Og da jeg så blev inviteret, så tænkte jeg, at der er ingen andre, der skal med end deres far. For det er jo det, ungerne gerne vil, lyder det.  

Tidligere har den populære Instagrammer, kogebogsforfatter og foredragsholder fortalt om sit møde med Joakim Skak, som kom midt i en turbulent periode med både ensomhed og fuld drøn på efter en skilsmisse.

- Jeg var ét stort mess. Men jeg var også fuldstændig flyvende samtidig, sagde hun i ”Mit livs overskrift” om da hun ramlede ind i kærligheden igen allerede på Smukfest i 2019.

- Jeg kendte ham godt. Men jeg havde aldrig tænkt på ham som sådan én, jeg skulle kysse på.

Ditte Julie Jensen har tidligere været i et to år langt ægteskab med eksmanden Marck Topgaard, som hun har kendt i 11 år.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close