Kendte21. februar 2019

Fru Kessler føder snart: Det frygter hun mest

Lea Hvidt Kessler deler sine tanker om at skulle føde for tredje gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180808_wen_-_skanderborg_126.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Mikkel og Lea Hvidt Kessler venter deres tredje barn, og på sin blog deler den gravide fru Kessler nu sine tanker om at skulle føde for tredje gang.

Den 30-årige blogger, der er mor til Rosa-Lia på tre og Romeo på fem, ser frem til at føde for tredje gang, men hun frygter også noget helt bestemt.

- Min første fødsel tog 10 timer fra første ve, min anden fødsel tog 4 timer fra første ve! Det er temmelig hurtige fødsler (specielt den sidste), uden det dog har været for hurtigt. Alt har været så roligt og kontrolleret begge gange, så jeg kunne virkelig ikke ønske mig det anderledes, skriver Lea Hvidt Kessler om sine to foregående fødsler på sin blog.

Artiklen fortsætter under billedet.

Derfor frygter bokserfruen, at hun og hendes 39-årige gemal end ikke når på hospitalet, når barn nummer tre melder sin ankomst.

- Jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis vi ender i en situation, som man flere gange ser på nettet, hvor manden må hive sin telefon op for at filme sin fødende kone i bilen på vej til hospitalet, skriver fru Kessler om sin store frygt.

[node:advert-in-body_1]

Selvom Lea måske kan se frem til endnu en lynfødsel, så overvejer hun ikke at føde hjemme.

- Rent faktisk er vi blevet spurgt, om vi kunne overveje at føde hjemme! Dertil må jeg bare sige, at en hjemmefødsel ikke er noget, vi foretrækker. Selvfølgelig hellere det end i bilen, men vi satser på at have tid nok til at komme roligt og sikkert frem, skriver hun forhåbningsfuldt på sin blog.

Det var i efteråret, at Kessler-parret afslørede, at de skulle være forældre for tredje gang.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Lykkelig for at fortælle, at vi tilføjer endnu et medlem til vores cirkus. Vi er lykkelige over, at vi endnu engang venter et lille mirakel. Foråret bliver helt specielt, skrev Lea Hvidt Kessler til et familiefoto.

Sponsoreret indhold