Kendte3. august 2023

Dennis Knudsens krav til kærlighed: Hot herre søges

Knudsen leder stadig efter manden i sit liv – og han skal helst være tømrer og yngre end frisøren selv
Dennis Knudsen
Dennis Knudsen, 60, er klar til at servicere den store kærlighed. Her serverer han æblejuice for ungerne, da SE og HØR besøger ham på camping i Skagen.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Efter Dennis Knudsens færgegate: Her er hans seneste shitstorms

"SE og HØR skriver i denne uge, jeg godt vil ha’ en kæreste, hehe. Den er god nok, og ja, han må godt være tømrer."

Sådan skrev Dennis Knudsen, 60, først på året på Instagram – men trods ”datingannoncen” dengang er den kendte frisør stadig single.

Dennis Knudsen
– Jeg har brug for en mand, som hviler i sig selv, og som har overskud både til mig og mine børn, siger stjernefrisøren, som nyder feriekvalitetstiden med børnene.
 Foto: René Schütze

– Det går sgu ikke så godt. Der er flere, der har skrevet til mig efter den ansøgning. De har så ikke været tømrere, men har sagt, de har været handymen eller andet – men det har ikke været kærestepotentiale.

– Jeg har ikke engang mødtes med dem, afslører Dennis Knudsen nu over for SE og HØR.

På de forskellige bejleres Facebook-profiler har Dennis kunnet se, at de lever et liv, der er meget langt fra det, han selv lever.

– Det må de også gerne, men … Det har også lidt med udseende at gøre; at det ikke var de typer, jeg søgte.

Dennis Knudsen
Knudsen har i år holdt ferie med sine tre børn, Lucas, fire, Noah, to, og 10 måneder gamle Aura på CampOne i Skagen. Frisøren har aldrig været på campingferie før.
 Foto: René Schütze

– Og så er jeg kommet i den alder, hvor jeg siger: ”Hvorfor tage en på 60, når man kan tage to på 30? Eller tre på 20?”, lyder det fra frisøren.

Han siger det med et smil på læben.

For Dennis lægger ikke skjul på, at han søger en at dele resten af livet med.

– Men jeg har jo en stor mundfuld at dele. Det er hele pakken, siger Knudsen med henvisning til sine tre børn – Lucas, fire, Noah, to, og 10 måneder gamle Aura.

– Jeg søger én, man kan have noget dyb nærvær med, noget stabil sex og kærlighed. En som er god og tryg, fortæller han.

Dennis Knudsen
– Det er en mental ferie fra arbejdslivet, men man er meget på, mener Dennis om ferien alene med børnene.
 Foto: René Schütze

Må ikke miste to

Årsagen til, at det helst skal være en tømrer, sætter frisøren også ord på.

– De tømrere, jeg har kendt, er nogle ret rolige fyre, som har et godt liv, er handymen, fysisk stærke og som regel dejlige at røre ved, siger Dennis, som dog også lader en dør stå på klem for, at den store kærlighed godt kan være andet end håndværker.

– Jeg har bare brug for en mand, som hviler i sig selv, og som har et overskud både til mig og mine børn.

– Det ved jeg godt, jeg ikke finder i en for ung fyr. Hvis jeg finder noget dér, får jeg jo titlen som ”sugardaddy”, ler han.

Noah Knudsen
Der er fuld fart på lille Noah, som her charmerer for fotografen. Familien begyndte ferien med at køre til Sønderborg. Herefter gik turen til Give, inden de ramte Skagen.
 Foto: René Schütze

– Men han må alligevel ikke være 60?

– Nej. For der er også en anden ting – og det er faktisk helt alvorligt.

– Hvis jeg gik ud og fandt en mand på 60, som blev en del af vores familie, var der ingen tvivl om, at børnene skulle miste to, som de var godt knyttet til, meget tidligere, end hvis man f.eks. havde fundet en kæreste på 25, erklærer Dennis og uddyber:

– Når jeg først virkelig investerer mig selv, mit liv og mine børn i en partner, så er det selvfølgelig, fordi jeg gerne vil have, at den partner er en del af børnenes liv fremover.

– Derfor er det jo oplagt at gå efter en, der ikke er så gammel, som jeg selv er – selv om man jo ikke har en deadline for, hvor lang tid man får lov at blive i livet. Jeg kan blive 100, erkender Knudsen og fortæller, at hans egen far dog kun blev 47, fordi han døde i en trafikulykke.

Dennis Knudsen
Hoppeborg, gynger og rutsjebane. Legepladsen på campingpladsen bliver brugt flittigt – og kendisstylisten får også selv prøvet det hele sammen med børnene.
 Foto: René Schütze

Blommen i ægget

Selv om han gerne vil finde en kæreste, kunne tilværelsen lige nu dog ikke være meget bedre for kendisfrisøren.

– Jeg er dér, hvor jeg ikke kunne ønske mig det bedre!

– Jeg mangler ikke noget. Jeg har fået nogle vidunderlige børn, jeg bor fantastisk, jeg kan vælge til og fra i forhold til det arbejde, jeg gider, siger Dennis, som både bruger tid på at promovere sin produktserie, har en lille salon i Korsør og holder foredrag om bl.a. angst og depression.

Han har sagt nej til at arbejde med film, fordi børnene er så små, og han ikke kan være væk fra dem så længe, som det kræver.

– Jeg har ikke penge nok til, at jeg kunne gå på pension. Det kunne jeg måske nok, men så skulle vi leve meget spartansk.

– Så skulle vi måske leve i campingvognen resten af tiden. Så jeg regner med at arbejde mange år endnu, lyder det med et smil fra mandejægeren.

Sponsoreret indhold