Dennis Knudsen tror på fremtiden: Åbner kæmpesalon

– Hvis alt går efter planen, åbner salonen midt i juni, og jeg satser på danske sommerturister, siger Dennis Knudsen, 56. 
På den måde er salonens beliggenhed i Tivoli-kvarteret perfekt.

– Hvis alt går efter planen, åbner salonen midt i juni, og jeg satser på danske sommerturister, siger Dennis Knudsen, 56.
På den måde er salonens beliggenhed i Tivoli-kvarteret perfekt.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

For kort tid siden fortalte Dennis Knudsen, at han ingen penge tjener på grund af coronakrisen.

Men nu skal der kroner i kassen.

Så om kort tid åbner den populære frisør og stylist derfor et rent skønhedsmekka på en supercentral adresse i det indre København med plads til 25 kunder ad gangen.

Hele 400 kvadratmeter i tre etager bliver der at boltre sig på – og lige nu søger han frisører til de mange stole.

– Frisørerne skal være selvstændige og leje sig ind, så jeg slipper for personaleansvar, men de skal arbejde efter mit koncept, fortæller Dennis Knudsen, som også selv vil arbejde i salonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Med de 400 kvadratmeter er der god mulighed for at holde afstand – og der er allerede indkøbt masker og visirer til de ansatte. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg savner kunder og kolleger, og derfor satser jeg på at være der nogle dage om ugen.

Jeg skal tjene nogle penge, for jeg har jo slet ikke haft nogen jobs, mens coronakrisen har stået på, og det kan jeg begynde at mærke, siger han.

For Lucas' skyld

Dennis er enlig far til Lucas, som snart fylder et år og startede i vuggestue for to dage siden.

Derfor får frisøren og stylisten fremover mange timer tilovers i det daglige, og de skal bruges i salonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvis man tæller Dennis' første ydmyge salon i Tårbæk med, er den ny salon den femte, han åbner.
– Den sidste lukkede jeg, fordi jeg skulle have Lucas (knap et år, red.). De andre, fordi jeg flyttede til bedre lokaler og adresser. (Foto: Mikael Rieck)

– Ud over at jeg selv skal have kunder, er det også meningen, at jeg vil holde kvindearrangementer og foredrag i salonen.

Det har jeg hidtil gjort hjemme i privaten, og det vil jeg fortsætte med, men ikke i så stort omfang, siger Knudsen, som tror på fremtiden.

– Det skal man, når man sidder med et lille barn.

Lucas skal have nogle faste daglige rutiner, som kan give både ham og mig en stabil hverdag, for jeg regner med at være på arbejdsmarkedet 15-20 år endnu, lyder det fra 56-årige Dennis Knudsen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close