Kendte29. juni 2019

Dennis Knudsen skal være alenefar: Modtager mange beskeder

Efter flere års kamp kan Dennis Knudsen endelig kalde sig far, hvilket har fået flere til tasterne
https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_wen_7.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kendisfrisøren Dennis Knudsen kunne forleden sætte en ny titel på CV'et.

Den 56-årige kendis er nemlig blevet far for første gang, det fortalte han til SE og HØR.

Nu er der gået nogle dage siden den store nyhed, og Dennis har fået mange beskeder, hvor folk lykønsker stjernen.

Det fortæller Dennis Knudsen nu til B.T..

Og her fortæller frisøren, at ingen har sendt negative beskeder.

- Jeg har fået over 1.000 beskeder på min egen Facebook-side, og jeg har ikke set en eneste negativ ting omkring det at være alenefar, jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jeg glad for. Jeg er flyvende og lykkelig, mere end jeg nogensinde har været, fortæller Dennis Knudsen.

Dennis er hjemme fra USA med sin ni dage gamle søn, som han er biologisk far til.

Det er planen, at han skal være alenefar til sønnen Lucas.

Familieforøgelsen er også årsagen til, at Dennis for nyligt er flyttet i en større lejlighed, så der er plads til et børneværelse.

Dennis Knudsen har i mange år næret et stort ønske om at blive far, så det er en stor drøm, der nu er gået i opfyldelse.

SE og HØR har i næste blad lavet et længere interview med Dennis Knudsen. Bladet kan købes onsdag.

Se et billede med Dennis og sønnen Lucas:

Sponsoreret indhold