Kendte 6. januar 2021

Dennis Knudsen jubler igen: Far til maj

Der er stor glæde hjemme hos frisør Knudsen, for kort tid før sin 2-års fødselsdag bliver sønnen Lucas storebror
(Foto: Jesper Sunesen)

Denne gang er det sikkert: Dennis Knudsen skal være far igen.

Det kan SE og HØR nu afsløre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

Dennis Knudsens skægstubbe er blevet til fuldskæg, mens han og Lucas i 12 dage har været i isolation, efter at sønnen blev testet positiv for corona op til jul.
– Han har heldigvis ikke været syg, og jeg er ikke smittet. Det blev en anden jul, end vi havde planlagt, men vi har hygget.
Heldigvis har vi tagterrassen, hvor Lucas kan komme ud og plaske i vandpytter. (Foto: Jesper Sunesen)

I første omgang tabte rugemoderen barnet, men nu er hun halvvejs igennem graviditeten – og altså så langt, at Dennis Knudsen godt tør fortælle, at han skal være far igen om få måneder.

Og lykken vil ingen ende tage i hans lille familie.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg har selv været med til at bestemme kønnet, og det bliver en dreng igen.

Man skal tage stilling, inden ægget bliver lagt op, og hvis jeg ikke gjorde det, ville lægen gøre det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

Det er lige før, Lucas kan tale, fortæller Dennis Knudsen.
– Han kan mange ord og forstår alt. Beder jeg ham for eksempel hente fars briller, gør han det – det går hurtigt med ham lige nu. (Foto: Jesper Sunesen)

Jeg valgte en dreng, for jeg forestiller mig, at to drenge vil få meget glæde af hinanden.

– Selvfølgelig ville det være fantastisk med en lille prinsesse, men jeg håber, drengene bliver et lille mandeteam med samme interesser, så de rigtig kan få glæde af hinanden, fortæller den vordende far.

Samme model

Lucas blev til ved hjælp af Dennis Knudsens egen sæd og en sæddonor og født af en amerikansk rugemor.

Denne gang er det samme model, så på alle måder bliver det en kødelig bror, Lucas får.

– Siden jeg fik Lucas, har jeg haft tanken om, at han ikke skulle være enebarn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

– Det er samme rugemor som sidst, og vi er ligesom en lille familie, selv om hun bor i USA.
Vi holder kontakten ved at Facetime, så hun følger med i Lucas’ liv.
Det var meningen, jeg skulle have været i USA, da ægget blev sat op – men det er jo umuligt at rejse for tiden. (Foto: Jesper Sunesen)

Og jeg er vild med livet med ham, selv om det er hårdt, når jeg samtidig skal drive min forretning og pleje mit brand.

Men jeg ville gerne have et barn mere, inden der blev for stor aldersforskel på dem, lyder det fra hårkunstneren.

– Jeg har jo også min egen alder at tænke på. Jeg fylder 58 i år, så jeg ville ikke trække tiden længere.

Og så er der også en anden overvejelse, nemlig at skulle der ske mig noget, bliver Lucas ikke alene. Det har været ret vigtigt, fortæller Dennis Knudsen kærligt.

Sponsoreret indhold