Kendte24. juni 2022

Denise Richards: - Nu er mor OGSÅ på OnlyFans

Støtter datteren Sami Sheens valg om at sælge sig selv på omstridt hjemmeside med mere end ord
Denise Richards er nu på OnlyFans
Sådan kan man selvfølgelig også udtrykke sin støtte til datteren, der har valgt at gå på OnlyFans.
 Skærmdump

Man kan tale sig til meget. Men man kan også handle.

Det sidste er tilsyneladende ideen bag Denise Richards valg i dag, hvor hun - helt som sin 18-årige datter Sami Sheen - netop har oprettet en profil på OnlyFans.

Mod 25 dollars - eller 177 kroner - om måneden kan interesserede få "eksklusivt indhold" fra ekskonen til filmstjernen Charlie Sheen, der også er far til Sami.

Denise Richards er nu på OnlyFans
Sådan præsenterer Denise Richard sin nye profil på den "frække" side OnlyFans.
 Skærmdump

Og det er ikke sikkert, at han bliver begejstret for nyheden.

For da datteren forleden stod frem og fortalte, at hun sælger sig selv på den omstridte hjemmeside, var han ikke ubetinget glad.

Moderen Denise har derimod været meget klar i sin støtte. Og senere er Charlie Sheen da også blødt noget op i sin holdning til datterens alternative valg.

Sponsoreret indhold