Kendte14. juni 2022

Charlie Sheen raser: Giver ekskonen skylden for datterens nye OnlyFans-profil

Skuespilleren mener, det er ekskonen Denise Richards skyld, at datteren har oprettet en profil på den kontroversielle hjemmeside
Charlie Sheen er ikke glad.
Charlie Sheen er ikke glad.
 Foto: MEGA

"Klik på linket, hvis du vil se mere".

Sådan skrev kendisdatteren Sami Sheen forleden til et opslag på Instagram, som hun havde krydret med et sexet billede af sig selv i bikini.

Billedet var en teaser til den 18-åriges nye OnlyFans-profil, hvor hun fremover vil "dele privat indhold to til tre gange om ugen".

Og det er hendes far, skuespilleren Charlie Sheen, bestemt ikke tilfreds med.

Det fortæller han i en udtalelse til US Weekly, hvor han giver sin ekskone og moderen til Sami Sheen, Denise Richards, skylden for datterens nye profil på den kontroversielle hjemmeside, som flyder med amatørporno.

Artiklen fortsætter under billedet...

Arkivfoto af Charlie Sheen og Denise Richards.
Arkivfoto af Charlie Sheen og Denise Richards.
 Foto: MEGA

- Hun (Sami Sheen, red.) er 18 år gammel og bor med sin mor. Dette skete ikke under mit tag, siger "Two and a Half Men"-stjernen til det amerikanske medie og fortsætter:

- Jeg billiger ikke dette, men da jeg er ude af stand til at stoppe det, så har jeg opfordret hende til at være stilfuld, kreativ og ikke at miste sin integritet.

Sami Sheen fyldte 18 år i marts og delte nyheden om sit nye forretningseventyr på OnlyFans mandag.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Denise Richards har i kølvandet på Charlie Sheens udtalelser understreget over for Page Six, at det er datterens eget valg at oprette en OnlyFans-profil.

- Sami er 18 år gammel, og denne beslutning handler ikke om, hvilket hus hun bor i, siger hun og fortsætter:

- Alt, jeg kan gøre som forælder, er at vejlede hende og stole på hendes dømmekraft. Hun tager sine egne valg.

Sponsoreret indhold