Kendte20. juni 2022

Charlie Sheen trækker i land: Datter må gerne være på OnlyFans

Skuespilleren rasede, da det gik op for ham, at datteren Sami Sheen havde oprettet en profil på det kontroversielle medie OnlyFans
Charlie Sheen
Charlie Sheen var intet mindre end rasende ved tanken om sin letpåklædte datter. Nu trækker han alligevel i land.
 Foto: MEGA

Det er nok de færreste forældre, der ønsker at se deres børn – piger som drenge – let påklædte på deres sociale medier.

Derfor var det også en rasende Charlie Sheen, 56, der blot kunne se til, da datteren Sami Sheen pludseligt begyndte at reklamere for, hvordan hun ville “dele privat indhold to til tre gange om ugen” på mediet, der kendt for at flyde med amatørporno.

– Hun er 18 år gammel og bor med sin mor. Det var ikke sket, havde hun boet under mit tag. Jeg billiger det ikke, men jeg er ude af stand til at stoppe det, lød det blandt andet fra ham til US Weekly.

Men efter en uges betænkningstid lader det til, at skuespilleren har ændret mening.

Artiklen fortsætter under opslaget

Ifølge US Weekly skulle det være ekskonen, Denise Richards der i sidste ende fik overtalt ham til at acceptere datterens valg om en profil på OnlyFans.

– Denise har formået at belyse en række pointer, som jeg i min hast overså og afviste, lyder det indledende fra Sheen gennem hans talsperson til mediet.

– Det er nu, mere end nogensinde før, vigtigt, at Sami har en forenet forældrefront, som hun kan stole på, når hun bevæger sig ud på dette nye eventyr. Det vil hun have fremadrettet i højere grad end før.

Artiklen fortsætter under billedet

Charlie Sheen og Denise Richards
Charlie Sheen og Denise Richards mødte hinanden i 2000. I juni 2002 blev de gift, mens romancen igen var ovre i 2005.
 Foto: MEGA

Richards har desuden udtalt, at hverken hun eller andre bør dømme datteren for hendes valg om at oprette en profil på OnlyFans.

– Jeg ville faktisk bare ønske, at jeg selv havde den selvtillid, som min 18-årige datter har, skrev hun fredag på sin Instagram-profil.

Sponsoreret indhold