Kendte27. januar 2021

Demi Lovato med nyt job: Vender tilbage som komedie-skuespiller

Går alt vel, er det 28-årige multitalent er snart tilbage i en komedieserie på kanalen NBC
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega616687_023.jpg
 Foto: MEGA

Arbejdet med at få stablet ”Hungry” – en ny komedieserie på NBC – på benene er i fuld gang.

Og man må sige, at produktionen har fået lidt af et scoop, efter sangerinden Demi Lovato har underskrevet kontrakt.

Ifølge The Hollywood Reporter skal Lovato medvirke i serien, som er en forholdsvis håndholdt historie om en gruppe venner, der mødes i en terapigruppe for folk med spiseforstyrrelser, mens de forsøger at navigere i kærlighed og karriere.

Demi Lovato, som selv har været ærlig omkring sine kampe med bulimi, er udover skuespiller også registreret som executive producer på projektet.

Starter med en pilot

Indtil videre skal der produceres et såkaldt pilotafsnit af ”Hungry”, som NBC skal finansiere alle udgifterne for – også hvis serien aldrig når længere.

Det er sitcom-veteran Suzanne Martin, der har skrevet komedien, der med kæmpe tv-hits som ”Will & Crace” og ”Fraiser” på CV’et skruer op for forventningerne.

Producerholdet består udover Lovato selv af Sean Hayes og Todd Milliner fra selskabet Hazy Mills, samt Scooter Braun (ja, ham med den evige Swift-fejde), James Shin og Scott Manson fra SB Projects.

Tilbage til TV

Hvis serien bliver til noget udover piloten, vil det blive 28-årige Demi Lovatos comeback på tv.

Siden hendes medvirken i Disney Channels ”Sonny with a chance” mellem 2009 og 2011 har karrierens omdrejningspunkt været musikken.

Dog har hun haft små gæsteoptrædener på eksempelvis ”Will & Grace” – i forbindelse med den afsluttende sæson forrige år – mens hun desuden har haft roller i animerede film som amerikansk stemme i eksempelvis ”Smølferne”.

Senest imponerede hun seerne ved indsættelsesceremonien i Washington, og så kan fans af Lovatos ærlighed desuden glæde sig til marts, hvor hendes eget dokumentarprojekt om den skæbnesvangre overdosis i 2018 vil udkomme.

Sponsoreret indhold