Kendte9. maj 2019

Datter begik selvmord: "Serien skulle forbydes"

For to år siden begik Jessica Scatterson selvmord. Nu vil den afdødes mor have populær Netflix-serie forbudt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-05-09_at_05.44.10.png

I foråret 2017 begik Jessica Scatterson selvmord, hvilket skete blot tre uger efter "13 Reasons Why" kunne ses på Netflix.

Netflix-serien handler om en pige, der begår selvmord og efterlader sig en række breve til sine venner.

Jessica Scattersons mor, Rachael Warburton, påstår, at "13 Reasons Why" har været med til at påvirke hendes datter til selvmord.

Det skriver Mirror.

- Jessica så tv-serien med sine venner og listede seks grunde op til, hvorfor hun ville dø," fortæller moderen.

Jessica Scattersons mor mener, at serien fyldte meget i datterens liv.

- Seriens intention er at få et større fokus på selvmord, men jeg tror, at det inspirerer unge personer til at begå selvmord. Alle Jessicas venner skrev til hinanden og diskuterede serien. Forældre burde blive advaret mod ikke at lade deres børn se den, lyder det fra Rachael.

Den dengang kun 12-årige pige blev fundet død på sit værelse blot to dage inden sin 13 år fødselsdag.

Rachael mener, at "13 Reasons Why" burde forbydes, da den inspirerer unge til selvmord.

- Serien skulle forbydes, fordi min datter så den, og det giver børn inspiration til at gøre skade på sig selv

En ny amerikansk undersøgelse viser, at selvmordsraten for drenge i alderen 10-17 år steg med 28.7% blot en måned efter serien var tilgængelig på Netflix.

Sponsoreret indhold