Kendte3. april 2019

Zac Efrons Ted Bundy-film kommer på Netflix

Det er endnu uvist, om rettighederne til filmen også gælder for Netflix i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zac_efron2.jpg
 (Foto: MEGA)

Lige siden Zac Efrons Ted Bundy-film "Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile" havde premiere på Sundance Film Festival, har den virkelig opnået omtale i medierne.

Nogle mener, at filmen glorificerer seriemorderen, mens andre er uenige.

Uanset hvad vil alle gerne vide, hvornår filmen får premiere for alle os, der ikke lige havde plads på filmfestivalen, og nu er der godt nyt.

The Hollywood Reporter skriver nemlig, at Netflix har købt rettighederne til Bundy-filmen for intet mindre end 9 millioner dollars (svarende til lige under 60 millioner danske kroner).

Det er endnu uvist, om rettighederne også gælder for Netflix i Danmark. Mediet skriver, at rettighederne pt. gælder for USA og enkelte andre, men kommer ikke nærmere ind på, hvem de andre er.

Derfor kan man indtil videre blot håbe på, at også Netflix-brugere i Danmark kan få lov at se Zac Efron i rollen som den uhyggelige seriemorder Ted Bundy.

Indtil det bliver offentliggjort, kan Netflix' danske brugere se Ted Bundy-dokumentaren "Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes", som er instrueret af Joe Berlinger, som i øvrigt også har instrueret "Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile" - og derfor giver det god mening, at netop streaming-giganten har købt rettigheder til at vise filmen.

Filmen med det lange navn følger kronologisk Ted Bundys forbrydelser, men fra hans kæreste gennem flere år, Elizabeth Kloepfers, perspektiv. Hun nægtede at tro på, at Ted Bundy var seriemorder i mange år.

Det er Lily Collins, der spiller rollen som Kloepfer, mens Zac Efron altså spiller rollen som Ted Bundy.

Zac Efron har været oppe i de danske medier i den seneste tid, men dog ikke for sin rolle som Ted Bundy.

Det er i stedet hans kærlighedsliv, der for alvor har været oppe at vende, da den veldrejede skuespiller er blevet kædet sammen med den danske svømmebabe Sarah Bro.

De to er nemlig blevet spottet sammen flere gang i Los Angeles. Ingen af de to turtelduer har dog kommenteret på forholdet.

Sponsoreret indhold