Kendte24. oktober 2019

Christopher og Cecilie chokerer: Farvel, Danmark!

Hitmageren Christopher har med sin "Danmark har talent"-aktuelle hustru Cecilie Haugaard taget en overraskende beslutning om at forlade Danmark

Sangcharmøren Christopher og hans smukke hustru Cecilie Haugaard har inden længe tænkt sig at pakke kufferterne og forlade de trygge rammer i Danmark.

Det afslørede Danmarks smukkeste par over for SE og HØR, da vi i sidste uge mødte dem på den røde løber til Danish Music Awards 2019.

Her stillede først "Danmark har talent"-værten op til et interview, hvor Christopher et lille minut senere også kom til.

Først åbnede parret, som blev gift den 1. juni i år, op om, hvordan det er nu at være mand og kone.

- Jeg elsker det. Det har været lidt svært at vænne sig til, synes jeg, men det har helt klart gjort noget godt. Der er kommet ro på, lød det fra Christopher.

Se hele interviewet i toppen af artiklen!

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dma_2019_tsl_20191017_0023_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Christopher og Cecilie var uden tvivl et af de smukkeste indslag på den røde løber til DMA 2019 (Foto: Thomas Laursen)

Efter en snak om det celebre pars nye titler, kom de to smukke mennesker med afsløringen om, at de snart rejser væk.

- VI har en hemmelig destination, og vi ved, at vi skal være væk i lang tid inden for de næste måneder. Det er noget, som vi har set frem til og gerne har villet i rigtig lang tid, forklarede Christopher til SE og HØR.

Det er tydeligt at se, at den 27-årige smørstemme ikke kan vente, til han sammen med sin to år ældre kone kan rejse ud i verden.

Selv om deres tur altså er planlagt, ville ingen af de to stjerner ud med, præcis hvor deres rejsemål er.

- Vi skal rejsen verden rundt en enkel gang og opleve en masse ting. Destinationen forbliver hemmelig, men det er noget, som vi glæder os rigtig meget til, slog krøltoppen fast.

Også Cecilie, som for tiden kan ses hver lørdag på TV 2 i "Danmark har talent", ser frem til at hive stikket.

- Det er kæmpe tiltrængt, konstaterede den langbenede model kortfattet med et stort smil.

Se Christopher afsløre, hvad han gav Cecilie i morgengave:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold