Kendte14. februar 2022

Christiane og drønrige Daniel: Fælles i firmaet

Oven på den forgyldte fødselsdag forleden er Schaumburg-Müller nu blevet medejer af kærestens gesjæft
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For to et halvt år siden blev de kærester, så købte de hus sammen og nu hækler Christiane Schaumburg-Müller, 40, og Daniel Åxman, 41, endnu flere bånd sammen.

Tv-værten er nemlig blevet medejer af Daniels firma, Lime Tree SVP P/S, der er oprettet for at “at levere rådgivningsydelser, eje og investere i kapitalandele”, som det fremgår af erhvervsregistrene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christiane_2_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Kærligheden er nu så dyb, at Christiane Schaumburg-Müller, 40, og Daniel Åxman, 41, blander økonomi. (Foto: Dan Mariegaard)

Der er dog et sandt overflødighedshorn af ejere i virksomheden, så Christiane må dele æren med 22 andre i firmaet, hvor kæresten Daniel er opført som direktør og den primære ejer.

Om Christiane skulle betale for at blive medejer eller om det blot er en fortsættelse af Daniels gaveregn over hende i forbindelse med hendes 40-års fødselsdag forleden, fremgår ikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_7.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Daniel og Christiane købte også hus sammen for nylig. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Men det er et velpolstret firma med en egenkapital på 5.275.000 kroner, som Christiane bliver medejer af.

Forkæles for vildt

Hverken Daniel, Christiane eller de øvrige ejere hæfter personligt for firmaet, men kan bruge det til at udnytte fradrag og afskrivning i deres personlige indkomst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christiane_1_3.jpg
 (Foto: Privat)

Christiane har netop fejret sin 40-års fødselsdag i Lapland sammen med Daniel og en række venner. (Foto: Privat)

Christiane er netop blevet fejret af kæresten på alle tænkelige måder.

Udover at han gav hende en Mercedes og hundedyre smykker, inviterede parret en flok venner til fejring i Lapland, hvortil selskabet arriverede med privatfly med masser af champagne ombord.

Nu kan parret så skåle over den fælles firmaforening.

Sponsoreret indhold