Kendte28. januar 2022

Gaveregn: Christiane overdænget med luksus på sin fødselsdag

Christiane Schaumburg-Müller blev forkælet i stor stil på sin 40-års fødselsdag forleden, hvor især kæresten havde købt stort ind.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Daniel Åxman har haft guldkortet fremme flere gange op til Christiane Schaumburg-Müllers runde dag – men man fylder selvfølgelig også kun 40 år én gang i livet.

Tv-værten, der netop har meddelt, at hun ikke vender tilbage som Sara Grünewalds partner i "Vild med dans”, har holdt det, hun kalder "fødselsdagsmåned” omkring den store dag.

Nu viser hun gaveregnen frem, og den falder godt i tråd med de smukke rober, stjernen har været iklædt, hver gang hun har budt velkommen til "hele Danmarks dansegulv".

Christiane Schaumburg-Müller er blandt andet blevet forkælet med en superlækker, ny elbil af mærket Mercedes EQA, som hun fortæller, hun har fået af "my man”.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20200827_gko7652.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Christianes 40-års fødselsdag går nok aldrig i glemmebogen. I hvert fald har hun masser af materialistiske minder til at ihukomme den store, runde dag. Foto: Gregers Overvad

Derudover viser hun flere luksusvarer frem i en række videoer og billeder. Kendissen har således både modtaget tre diamantringe fra det eksklusive Halberstadt samt en taskesamling fra Chanel.

Den hedder collector’s item mini purse box og er fire klassiske minitasker fra Chanel (Classic Flap bag, Reissue 2.55 bag, Boy bag og Gabrielle bag), som kommer i en æske beklædt med det ikoniske quiltede læder fra mærket, som skal åbnes med en tilhørende nøgle. Christianes versioner er i rød og lyserød, men sættet fås også i sort. Alle sæt er selvfølgelig limited edition.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/chanel_collectors_box.png
 Foto: Privat

Foto: Privat

Christiane selv har også delt et foto, der viser, at superstjernen Kylie Jenner modtog selv samme røde og pink Chanel-taskesæt i gave af Travis Scott i anledning af mors dag i maj sidste år.

Ringene beskriver hun med teksten "2 prinsesser, 1 konge, 3 børn”, og selv om det ikke fremgår, at de og taskerne også er fra Daniel Åxman, har vi det lidt på fornemmelsen.

Det koster Christianes gaver:

Mercedes EQA starter ifølge FDM ved cirka 400.000 kroner.

Collector’s mini purse box fra Chanel står i 187.247 kroner ifølge Brag my bag.

Halberstadts diamantringe starter omkring de 13.000 kroner, men Christianes tre specielle ringe er ikke på strøgbutikkens hjemmeside.

Parret har netop været på skiferie i de schweiziske alper, og senest har Christiane Schaumburg-Müller oplyst, at hun er på vej i privatfly til Lapland med en gruppe på cirka 10 venner for at fortsætte fejringen og krydse ting af fra hendes "bucket list”.

Sponsoreret indhold