Kendte5. april 2022

Christian Tafdrup afslører alternativ "Speak No Evil"-slutning

Den danske filminstruktør gik med planer om at lade sine hovedkaratkerer komme ud for både massehenrettelser, voldtægt og boltpistoler i en alternativ slutning af den anmelderroste gyser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen indeholder massive spoilers af den danske gyserfilm, som stadig er biografaktuel. Hvis du endnu ikke har det den, så vær varsom med at læse videre.

Den er blevet kaldt ”Danmarks mest ubehagelige film”, og mens nogle biografgængere har forladt salene af ren og skær afsky, så har Politikens udsendte smagsdommer eksempelvis decideret advaret om at man bevæger sig ind i mørket for at se ”Speak No Evil”.

Men selvom historien om den danske familie, der møder et excentrisk hollandsk par på en ferie til Toscana, og siden indvilliger i at besøge dem i hjemlandet, kun bliver værre og værre hen mod slutningen, så viser det sig alligevel, at det kunne have endt i en langt mere vanvittig – og særdeles grafisk - finale.

Det fortæller Christian Tafdrup – manden bag ”Speak No Evil” – i Kinos podcast ”Den varme biografstol”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/speak_2000x1157.jpg
 Foto: Erik Molberg, Nordisk Film

Det bliver værre og værre for den danske familie i "Speak No Evil". De tror på det bedste i mennesker, men bliver mødt af det allerværste. (Foto: Erik Molberg, Nordisk Film)

En hel by

For udover "tunge-scenen" og det hollandske pars forfærdelige planer, som Tafdrups film endte med, skulle andre folk omkring dem have ligeså skrækkelige intentioner om tortur og mishandling - ja, ren ondskab.

- Der var det faktisk en hel by i Holland, som inviterede par fra forskellige steder i verden ned til dem den samme weekend, og så endte filmen i sådan en massehenrettelse med over 30 mennesker, med kvinder der blev voldtaget, mænd der blev brændt, og nogle blev skudt med bolt-pistoler, siger han.

Faktisk var denne alternative slutning på tale helt frem til en uge før det færdige manuskript skulle ligge klar.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_tafdrup_sh_41_03mar22_2sl4000.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

43-årige Christian Tafdrup - som har skrevet "Speak No Evil" med sin bror, Mads Tafdrup - har chokeret danske biografgængere med både voldsomme scener og snigende ubehag gennem filmen. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Et billede på ondskab

Men da instruktøren og resten af holdet nåede frem til at skulle sammensætte produktionsplanen, gik det op for dem, at det ville blive svært – hvis ikke umuligt – at løse.

- Så blev det også en film om en sekt, hvor man havde brug for en forklaring på, hvorfor de onde mennesker gør det her, og det var det sidste jeg ville, forklarer Tafdrup, der fortsætter:

- Så vi fjernede ligesom alt det der, og sagde at det kun er det danske par der oplever det, og så er det hollandske par et billede på ondskab. Det er noget vi ikke kan forklare.

Lyt til hele Kino-interviewet med Chrsitian Tafdrup her:

Sponsoreret indhold