Kendte28. marts 2022

Christian Tafdrup bag ny dansk gyser: Hjertet oppe i halsen

Den modige instruktør fortæller med sin nye film, hvor galt det kan gå, hvis man står direkte over for ondskaben
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Midt i Italiens frodige vinmarker og lyserøde solnedgange er et dansk par og deres datter på ferie – og her møder de et hollandsk par og deres søn.

De to familier har fantastisk kemi, og da danskerne tre måneder senere på en kold efterårsdag bliver inviteret hjem til det hollandske par siger de ja tak – for hvad er det værste, der kan ske?

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tafdrup_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

43-årige Christian Tafdrup kigger ondskaben lige i øjnene med sin voldsomme og voldsomt velfortalte film “Speak No Evil". (Foto: Søren Jul Lamberth)

Den gode stemning fra Italien er imidlertid helt forsvundet – og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel, hvor alle deres sociale spilleregler bliver udfordret.

Sådan begynder instruktøren Christian Tafdrups helt nye gruopvækkende film “Speak No Evil”.

Tossede tyskere

Filmen, der handler om at blive så optaget af at bevare den gode stemning, at alle grænser bliver sat ud af spil, og man til sidst stirrer ondskaben direkte i øjnene, har Christian skrevet delvist på baggrund af oplevelser fra sit eget liv.

- Jeg har prøvet det selv. Da jeg var barn var jeg med mine forældre i Toscana, hvor vi mødte nogle tyskere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tafdrup_1.png
 (Foto: Profile Pictures / Det Danske Filminstitut)

“Speak No Evil” er i biografen fra 17. marts. (Foto: Profile Pictures / Det Danske Filminstitut)

Vi udvekslede adresser og langt henne på vinteren, kom der et postkort fra det tyske par, som inviterede os hjem til dem. Så kørte vi til Nürnberg, for at besøge Stefane og Anette, fortæller Christian Tafdrup til SE og HØR.

Da familien Tafdrup kom til Nürnberg, var det tyske par slet ikke så skinnende som den italienske sol havde gjort dem.

- Der var en stor klam hund, som slikkede min bror i ansigtet hele tiden. Han skulle sove på en madras under et glasbord, og vores forældre havde intet at tale med det tyske par om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tafdrup_4.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Hvor langt vil du gå ...
… for at bevare den gode stemning?
Det spørgsmål stiller Tafdrups nye film.
- I den civiliserede og trygge del af verden, hvor vi ikke er vant til, at nogen vil os det ondt, tror jeg, at vi har svært ved at sætte grænser, fordi vi er opdragede til at opføre os ordentligt, fortæller instruktøren. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Der var tyst i det mørke parcelhus. Det underlige var, at mine forældre smilede sig ud af det.

Det var ikke sådan, at det tyske par udnyttede os eller stjal vores penge, men det var helt tydeligt, at vi ikke skulle have besøgt dem, husker Christian.

Hvad kunne der være sket?

I 2017 drog Christian, hans kæreste Natalie og deres dengang treårige datter selv af sted mod sydens sol – til en vidunderlig villa, hvor de mødte et hollandsk par med to døtre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tafdrup_5.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Christian har spurgt sig selv, hvordan han vil reagere, hvis han møder ondskab.
- Jeg er ikke vant til at slås eller skyde. Jeg er bange for, jeg bliver paralyseret. (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Vi blev så gode venner med dem. Han hed Patrick – ligesom den hollandske far i filmen. Min medforfatter og bror Mads Tafdrup og jeg har bygget karakteren over ham.

Det hollandske par mindede meget om os danskere, de var bare lidt vildere. Hvis jeg sprang i poolen, så sprang han også, men med et kæmpebrøl.

Hvis jeg tog min datter med i poolen, så kom hollænderen plaskende: “You want to learn to swim?” sagde han og kastede hende op og ned i vandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tafdrup_3.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Gyseren “Speak No Evil” er Christian Tafdrups tredje film.
Tidligere har han haft stor succes med “Forældre” og “En Frygtelig Kvinde”. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Han var sjov, men pludselig ændrede det sig til, at han fortalte om dengang han havde mødt en prostitueret i Rusland, og konen sad og grinte af historien, fortæller Christian og ler.

Flere måneder senere tikkede en email ind til Tafdrup og kæresten. Det hollandske par ville gerne invitere dem til Rotterdam.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tafdrup_2.jpg
 (Foto: Profile Pictures / Det Danske Filminstitut)

Der er garanti for at få hjertet helt op i halsen, når du ser filmen. (Foto: Profile Pictures / Det Danske Filminstitut)

- Men belært af de erfaringer jeg havde fået, da jeg var barn, hvor mine forældre besøgte ferievenner, blev jeg og min kæreste enige om, at det skulle vi bare ikke, siger han.

Og herefter begyndte Christians fantasi at folde sig ud.

Han og familen afviste invitationen fra ferievennerne, men danskerne i “Speak No Evil” tager af sted mod Holland.

Hvordan det ender for dem, må du gå i biografen og se selv.

Sponsoreret indhold