Kendte15. november 2020

Christian Eriksen i score-jubel: Sendte særlig hilsen til konen

Søndag aften klarede landsholdsstjernen at score på straffe og fejrede det med en helt særlig hilsen til konen
https://imgix.seoghoer.dk/eriksen_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Søndag aften kunne landsholdsstjernen Christian Eriksen klappe sig selv ekstra hårdt på skulderen.

Han formåede nemlig at score på straffe, og det udløste noget, der kunne tolkes som en helt særlig hilsen.

Efter bolden røg i mål tog han den nemlig på maven - og mon ikke det var en lille sød hilsen til kæresten, Sabrina Kvist Jensen der venter parrets andet barn.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eriksen.jpg
 (Foto: MEGA)

Den lille ventende familie på ferie i sommer. Foto: MEGA

Ny tilværelse

Tidligere i år flyttede han og kæresten samt sønnen Alfred fra de trygge rammer i London til en ny tilværelse i Milano, hvor Christian nu tørner ud for Inter.

Skiftet har dog ikke kun været lykkeligt for Danmarks superstjerne, der har haft svært ved at tilkæmpe sig spilletid i sin nye klub, så der venter hårdt arbejde for midtbanekreatøren, når næste sæson begynder, og han måske kan kæmpe sig ind på det nye hold.

2-årige Alfred aner det sikkert ikke selv, men han var ved at bringe det halve af Danmark på den anden ende i 2018.

Fødslen af Eriksens første barn lå nemlig næsten lige oven i VM-turneringen i Rusland, og mange frygtede, at Danmarks es ville misse vigtige kampe.

Det skete heldigvis ikke.

Det har ikke været muligt at få Christian og Sabrina til at fortælle, om danskerne skal have lignende bekymringer op til EM-slutrunden i juni næste år.

Sponsoreret indhold