Chris erkender mord på gravid kone og to børn - for at redde sit eget liv

Amerikanske Chris Watts myrdede hele sin familie - angiveligt fordi han havde en affære med en kollega og ville skilles.

Amerikanske Chris Watts myrdede hele sin familie - angiveligt fordi han havde en affære med en kollega og ville skilles.

(Foto: Privat)

Amerikanske Chris Watts erkendte tirsdag foran en dommer, at han dræbte sin gravide hustru og parrets to døtre på tre og fire år tilbage i august.

På den måde har den 33-årige morder sikret, at han ikke idømmes lovens strengeste straf – dødsstraf – for sin udåd.

Det skriver Denver Channel.

Chris Watts' forsvarer og anklageren i sagen havde lavet aftalen, der nu sikrer, at Chris Watts ikke kan straffes med døden, når han senere på måneden modtager dom i den bestialske drabssag.

Chris Watts, der ellers tidligere har bedyret sin uskyld i sagen, erklærede sig tirsdag skyldig i alle ni tiltaler, der foruden drabene på gravide Shannan og døtrene Bella, 4, Celeste, 3, også omhandler drab på et ufødt barn og usømmelig omgang med lig.

34-årige Shannan var gravid i uge 15, da hun blev myrdet.

Ifølge Denver Channel græd Chris Watts gennem hele tirsdagens retsmøde, der blev afholdt i Greeley, Colorado.

Shannans familie sad på første række og fulgte med, mens Chris Watts erklærede sig skyldig i alle ni tiltaler og dermed sikrede sig, at han ikke bliver idømt dødsstraf.

Artiklen fortsætter under billedet...

Chris Watts erklærede sig tirsdag skyldig i drabene på gravide Shannan og døtrene Bella, 4, Celeste, 3. Foto: Privat

Shannans familie har ifølge The Weld County District Attorney givet grønt lys til, at Chris Watts ikke idømmes dødsstraf for de brutale mord, der fandt sted i Frederick, Colorado tilbage i august måned.

Tidligere har den drabstiltalte forsøgt at forklare, at han kun myrdede sin hustru – og at mordet skete i affekt, fordi hustruen netop havde kvalt begge børn i vrede.

Under et indledende retsmøde i slutningen af august forklarede den morddømte Chris Watts, at han og hustruen havde en ”følelsesladet samtale” den skæbnesvangre aften og nat, efter at Shannan var kommet hjem fra en forretningsrejse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Chris Watts havde en affære med en kollega forud for drabene på sin hustru og to døtre. Foo: Frederick Police

Under samtalen havde Chris Watts fortalt, at han havde en affære, og at han ønskede at lade sig skille. Chris Watts påstod herefter, at Shannan blev så fortørnet over nyheden, at hun valgte at kvæle begge parrets døtre.

Chris Watts fortalte under retsmødet, at han opdagede, at Shannan var i gang med at kvæle 3-årige Celeste via et kamera på babyalarmen – og at han derefter fløj ind i børnenes værelse, hvor han opdagede, at 4-årige Bella lå død i sengen.

Chris Watts har dog hele tiden været tiltalt for mordene på både sin hustru og to døtre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er anklagerens teori, at Chris Watts myrdede alle i familiens hus, inden han skaffede sig af med ligene på sin arbejdsplads. Foto: MEGA

34-årige Shannan og hendes to piger blev meldt savnet mandag den 13. august omkring klokken 14, da Shannan ikke dukkede op til et planlagt møde.

Hendes mand forklarede efterfølgende, at han ikke havde set sin hustru siden tidligt op morgenen, da han tog på arbejde.

Han tilføjede i første omgang over for politiet, at han blev bekymret i løbet af mandagen, da hans hustru ikke besvarede hans sms’er . Han havde i løbet af formiddagen sendt flere sms’er til hende, men da hun ikke svarede, blev han urolig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Venner og familie til de dræbte har lagt blomster og bamser foran hoveddøren. Foto: MEGA

Chris Watts fortalte, at han hastede hjem, hvor han kunne konstatere, at konen og børnene var væk.

Få dage senere – om onsdagen – stod Chris Watts frem på national TV og bønfaldt sine piger om at komme hjem:

- Jeg føler slet ikke, at dette kan være rigtigt. Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne fra, fortalte han på TV få timer inden, at han overfor politiet indrømmede, at han havde taget livet af sin hustru.

Dagen efter blev liget af dem fundet i en olietank på den arbejdsplads, hvor Chris Watts arbejdede – og kort derfra blev liget af pigernes mor Shannan også fundet.

Der forventes allerede at falde dom i sagen 19. november. Chris Watts risikerer fængsel på livstid.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close