Kendte12. august 2021

Cathrine Dufours næste drøm: Giftes med Rasmine

To fjerdepladser ved et OL har ikke slået den energiske stjernerytter ud – nu venter det store Laudrup-bryllup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dufours.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

En fjerdeplads er det tætteste, man kommer på at vinde en medalje ved OL.

Eller – to fjerdepladser er endnu tættere på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_4_0.jpg
 (Foto: Niels Henrik Dam)

Prinsesse Nathalie er den seneste dansker, der har vundet en OL-medalje i dressur, efter at hun var en del af det hold, der sikrede bronze i Beijing i 2008. (Foto: Niels Henrik Dam)

Og så galt og samtidig flot gik det altså for Danmarks store dressurstjerne Cathrine Dufour, som er taget hjem fra Tokyo uden det metal, hun har drømt om i årevis.

Til gengæld venter en anden drøm på at blive til virkelighed hjemme i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_2.jpg
 (Foto: Kongehuset)

Benedikte er fan
I Berleburg havde prinsesse Benedikte, 77, fundet en rolig tv-stue, hvor hun kunne følge de danske rytteres udfoldelser ved OL.
Prinsessen er selv særdeles interesseret i ridesport, og hendes datter er landstræner for danskerne. (Foto: Kongehuset)

Her fulgte Cathrines kæreste, springrytteren Rasmine Laudrup, nemlig med i hvert et skridt, som Dufour og hesten Bohemian tog på den olympiske ridebane.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_1.png
 (Foto: Instagram (Cathrine Dufour)

I september sidste år gik Rasmine Laudrup, 27, på knæ, da Cathrine lige havde vundet DM.
Kort før OL var det så Cathrines tur til at forære sin forlovede en ring, så de begge bærer et tegn på, at de næste år skal smedes sammen. (Foto: Instagram (Cathrine Dufour)

På fingeren havde Brian Laudrup-datteren en forlovelsesring, som selvfølgelig skal skiftes ud inden alt for længe.

– Brylluppet bliver i 2022, og vi glæder os helt vildt til at holde en kæmpe kærlighedsfest med dem, vi har kær, fortæller Cathrine Dufour.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Laudrup-familien skal til næste år samles igen til bryllup i familien – her er Brian og Mette med Laudrup-mor Lone, Rasmine og Nicolai og dennes forlovede, Sofie Sandberg, på vej til Rebecca Laudrups bryllup i 2019. (Foto: Dan Mariegaard)

Lynferie og så i sadlen

De to hesteglade kvinder lader som regel deres hundredtusinder af fans på Instagram følge med i den særdeles travle hverdag i det nye fælles hjem i Fredensborg, som Rasmine selv har måttet styre, mens kæresten var i Tokyo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Prinsessen, der også er landstræner i dressur, jublede, græd lidt og ærgrede sig også tydeligt, da det gik mindre godt. (Foto: Ritzau Scanpix)

Efter OL er der heldigvis tid til en pause – selv om den bliver ganske kort.

Om bare en måned er der nemlig EM på programmet.

– Det er en tight sæson, men Rasmine og jeg tager en uge af sted på ferie, når vi lige er landet hjemme efter OL og har fået sat alle hestene i gang igen, lyder det fra Dufour.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dufours_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Tidligere i år rykkede Cathrine og kæresten fra Roskilde til Fredensborg.
Her arbejder de sammen om at uddanne og sælge dygtige heste. (Foto: Dan Mariegaard)

Efter EM kan rideparret, der sprang ud som kærester for halvandet år siden, se frem til et begivenhedsrigt 2022.

Ud over bryllup er der nemlig også VM i både dressur og springning, som skal afholdes i Herning.

Sponsoreret indhold