Carsten Werge er rask igen

– Jeg føler egentlig, at jeg er så tæt på at være rask, som jeg kan være, sagde Carsten Werge, 60, til Jes Dorph-Petersens fødselsdagsreception, hvor han også fik sig en snak med den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen, 45, og Don Ø, 75. Læs mere om receptionen på side 16-17.

– Jeg føler egentlig, at jeg er så tæt på at være rask, som jeg kan være, sagde Carsten Werge, 60, til Jes Dorph-Petersens fødselsdagsreception, hvor han også fik sig en snak med den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen, 45, og Don Ø, 75. Læs mere om receptionen på side 16-17.

(Foto: Peter Grosen)

Humøret var højt, da Carsten Werge, 60, forleden var med til at fejre Jes Dorph-Petersens runde fødselsdag

– Det går fint. Jeg er cyklet herover, så det går godt. Jeg er tæt på at være rask, tror jeg, fortalte fodboldkommentatoren til receptionen hos Nordisk Film i Valby.

For tre uger siden vendte han tilbage til jobbet hos TV3 Sport, efter at han sidste år fik konstateret betændelse i bugspytkirtlen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Carsten Werge, som vi kender ham. Her på et billede fra 2014.  (Foto: Dan Mariegaard)

– Hvordan har hele den seneste tid været?

– Den har da været ad helvede til. Ej, de sidste to en halv måned har været rigtig gode.

– Der har jeg fået det godt igen, er begyndt at træne og stille og roligt arbejde.

– Og jeg kan tage mig af min familie igen. Jeg har jo været meget besværlig for dem, ik’? Jeg var jo ved at dø, fortalte Werge. 

Han er far til fire børn på henholdsvis 15, 19, 26 og 29 år.

– Det er familien Werge, så de er jo stærke, fastslog fodboldeksperten, som også åbnede op om, hvor pludseligt sygdommen kom.

 – Jeg har aldrig fejlet noget som helst, inden jeg blev syg.

– Jeg gik i seng om aftenen og havde det fint og vågnede op og var syg næste morgen, fortalte han.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close