Kendte12. juni 2021

Carolines krise eskalerer: Slottet i fare

Med frøken Flemings opførsel risikerer hun og familien at miste deres elskede Valdemars Slot. Selv siger hun, at det vil være forfærdeligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 12 generationer har familien ejet det smukke Valdemars Slot på Tåsinge.

Men nu risikerer Caroline Fleming, 45, at være den, der er skyld i, at familien mister den sydfynske herlighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_3.jpg
 (Foto: Jacob Ljørring)

Caroline Fleming, 45, kan ende med at være skyld i, at hun og familien mister slottet, der har været i familiens eje i 12 generationer. (Foto: Jacob Ljørring)

Som SE og HØR afslørede i sidste uge, så er firmaet bag slottet sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, fordi familien ikke har sendt det seneste regnskab ind.

Og det skyldes ene og alene Caroline Fleming.

Hun fik sin søster og svoger til at tilbagekalde det oprindelige regnskab, og da et nyt var blevet udført, nægtede Caroline at underskrive det, hvilket har resulteret i tvangsopløsningen.

Hendes søster Louise “Duddi” og svogeren Nikolaj Albinus er for berørte til at kommentere tvangsopløsningen, men bestyrelsesformanden i firmaet, Christian Ahlefeldt-Laurvig, hvis slægt har været venner med Carolines slægt i 10 generationer, lægger ikke skjul på, at det er alvorligt – og at familien risikerer at miste slottet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_2_3.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Selskabet bag familieslottet på Tåsinge er nu under tvangsopløsning. (Foto: Claus Poulsen)

– Bestyrelsen og ledelsen er meget triste over denne udvikling – ikke mindst i forhold til de medarbejdere ved Valdemars Slot Gods, som har gjort en kæmpe indsats.

Situationen er også ulykkelig, fordi vi havde lovet den afdøde lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff at gøre alt, hvad vi kunne, for at bevare godset i familiens eje, som det har været siden 1678 – i 12 generationer.

Det har vi forsøgt, men desværre ikke med det ønskede resultat. Vi ønsker alt det bedste for Valdemars Slots fremtid, skrev han i en pressemeddelelse.

Søstre i strid

I dag er der dyb splittelse mellem Caroline og hendes søster, og ifølge bestyrelsesformanden er der ingen tvivl om, hvad tvangsopløsningen skyldes.

– Det er Caroline Flemings modvilje mod at underskrive regnskabet, der er problemet, slår han fast – og da han bliver spurgt, om man har forsøgt at købe Caroline ud, svarer han:

– Det vil jeg ikke svare på. Alt er forsøgt. Så kan du lægge i det, hvad du vil, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_1_1.jpg
 (Foto: Johnny Anthon Wichmann)

Rory rasler med sablen
En af de kreditorer, der kan spænde ben, er Carolines eksmand, Rory Fleming, 52, som har 45.839.135 kroner til gode i lån, mens realkreditten har 44.679.929 kroner i klemme.
Slottet har været gennem en turbulent tid, der begyndte med, at Caroline overtog 80 procent af slottet.
Den andel blev dog senere solgt tilbage til hendes far, og eksmanden Rory har også siddet i bestyrelsen en overgang.
I dag er alle i bestyrelsen og direktionen sat ud af spillet af Erhvervsstyrelsen, mens en eventuel redningsplan diskuteres.
Og til trods for at det er hende, der skabte problemet, håber Caroline selvfølgelig på, at slottet forbliver på familiens hænder.
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at mine børns børnebørn også kan stå her. Men jeg kommer til at arbejde hårdt for det, har hun tidligere fortalt.
Nu er arbejdet blevet endnu hårdere. (Foto: Johnny Anthon Wichmann)

Caroline Fleming har ikke over for SE og HØR eller andre medier ønsket at kommentere sin beslutning, men for hende må det også være en smertefuld proces, der er sat i gang.

Men tidligere har hun i modemagasinet IN fortalt:

– Der er en masse snak i krogene om, hvorfor hvem gjorde hvad, og hvad der var aftalen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_4.jpg
 (Foto: Alex Tran)

Da Carolines far – den nu afdøde lensbaron Niels Iuel-Brockdorff – stod for driften af slottet, var gælden på 18 millioner kroner.
Nu er den på over 90.
Her med fru Molise, 71. (Foto: Alex Tran)

Jeg tror, at alle gjorde deres bedste, og ingen var klar over eller regnede med, at underskuddet ville accelerere på den måde, det gjorde.

Valdemars Slot blev måske bare ikke drevet af de mest egnede mennesker til opgaven, og i hvert fald ikke af folk, der værnede om Valdemars Slot på samme måde, som min far gjorde.

Synkende skude

Helt så diskret var hendes svoger, Nikolaj Albinus, dog ikke, da SE og HØR talte med ham i midten af april.

Fra 2003 til 2018, da familien og Caroline Fleming prøvede at drive det, der var det jo ikke så godt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caro_3_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Caroline har holdt mange fester på slottet, hvor også de kongelige deltog.
Her er det prins Joachim, 52, og prinsesse Marie, 45, hvis Hellerup-hus Caroline senere lejede. (Foto: Claus Poulsen)

Vi tabte fem millioner om året i 15 år. Vi overtog ansvaret i august 2018 og prøver at sætte en forretningsplan, der er bæredygtig, lød det spydigt.

Caroline har tidligere fortalt om de skrækkelige tanker omkring muligheden for at miste arven.

– Hverken min søster eller jeg ønsker at se Valdemars Slot solgt – det ville være forfærdeligt.

Vi har arbejdet ihærdigt på en redningsplan siden min fars død, men vi føler, at vi er ramt af et isbjerg ligesom Titanic og tager vand ind.

Sponsoreret indhold