Kendte11. november 2020

Caroline trækker stikket: Må passe på sønnen

Tv-baronessen håber, at lægerne snart finder koden til at hjælpe hendes yngste barn.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det lyder nemt at være en rig og eftertragtet tidligere baronesse, men livet har givet Caroline Fleming nogle hårde stød.

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_3_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

For tiden er det vigtigste for eksbaronessen at passe på sønnen Nicholas, mens de venter på, at lægerne finder den helt rigtige måde at medicinere ham på. (Foto: Lars H. Laursen)

Den opmærksomhedsforstyrrende sygdom er selvfølgelig hård ved både Bendtner junior og hans mor.

- Jeg har måttet sætte det meste af mit arbejde på hold, da dette kræver min fulde opmærksomhed, så i de næste par måneder vil jeg poppe ind og ud af min konto, og jeg sender jer kærlighed og tanker i mellemtiden.

Jeg bruger det meste af min tid på min smukke lille ADHD-skat, og indtil vi finder den rigtige kombination af medicin og support, er det desværre sådan, skriver Caroline til sine over 285.000 følgere på Instagram.

For energisk

I september fortalte Fleming første gang om sønnens hyperaktivitet i podcasten “To the Moon, Honey”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_1_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

- Nicholas har ikke siddet stille siden oktober, fortalte Caroline i løbet af sommeren. Men han kan heldigvis også få sin mor til at smile af al den energi, han har. (Foto: Thomas Laursen)

- Nicholas har faktisk ikke rigtig siddet stille siden oktober. Man lærer meget om tålmodighed, sagde den 45-årige mor.

Til gengæld har drengens far, Nicklas Bendtner, boet i københavnsområdet det sidste års tid, så forhåbentlig har han kunnet aflaste den hårdtprøvede Caroline.

Uvenner med stedmor

Tidligere i livet har hun oplevet at stå alene med store kriser, og det har gjort ondt i livet. Særligt efter at hun som 11-årig mistede sin mor til kræft.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_8.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

De mange tusinder, der følger Caroline Fleming på de sociale medier, skal ikke regne med at høre meget fra den entreprenante dame i den kommende tid. (Foto: Lars H. Laursen)

- Det havde så stor indflydelse på mig, at jeg lukkede ned for alle mine følelser, fordi jeg ikke var omgivet af mennesker, der kunne hjælpe mig og støtte mig midt i det store tab, har hun fortalt på bloggen The Thread.

Hendes far, Niels Iuel-Brockdorff, fandt en ny kone, Molise, og hun og Caroline kom bestemt ikke godt ud af det med hinanden.

Det hjalp ikke på forholdet, at faderen blev alvorligt syg – endnu en gang måtte Fleming kæmpe med sygdom i den allernærmeste familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_2_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Nicholas’ far, Nicklas Bendtner, 32, er kommet tættere på sin hårdtprøvede søn, efter han er flyttet hjem til Danmark. (Foto: Thomas Laursen)

Pressen hørte om sygdommen gennem Caroline, og det blev Molise tilsyneladende sur over.

- Jeg føler, at når min fars kone er sur på mig, så går det ud over min fars og mit forhold, sagde hun i tv-programmet “Ladies of London”.

Da faderen i 2017 døde efter et hårdt kræftforløb, var der endda uenighed mellem stedmor og steddatter – Molise mente ikke, at Caroline var til stede på sygehuset, da hendes far udåndede, men spurgte man datteren selv, var hun ved hans side til det allersidste.

Sponsoreret indhold