Reality11. oktober 2020

Efter utroskab: Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff i store problemer

Nicklas Bendtner er stadig ikke helt tilgivet, efter han var modelkæresten Philine Roepstorff utro
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skandaleangriberen Nicklas Bendtner gjorde det værste mod kæresten Philine Roepstorff, som man kan forestille sig.

I starten af deres helt eget reality-show afslørede de nemlig, at den 32-årige fodboldfyr har været sin modelkæreste utro.

Det skabte naturligvis et stort drama i den første række af programmer i Dplay-serien.

Hvad der var enhver tilrettelæggers drøm, var samtidig et sandt mareridt for Philine, som den dag i dag stadig ikke stoler fuldt ud på Bendtner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0578.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Bendtner og Philine er et af landets hotteste kendispar (Foto: Thomas Laursen)

- Det værsttænkelige, der kunne ske i vores forhold, skete. Så nu kan jeg ikke frygte det mere, for det er sket, og forhåbentlig vil vi det samme, så jeg må stole på det, siger Philine i det nyeste afsnit af parrets eget tv-hit.

Selv om Philine siger, at hun ikke længere kan frygte utroskab fra Bendtners side, så går det hende stadig på.

I hvert fald når det kommer til tilliden i mellem dem. For den er bestemt ikke blevet genopbygget.

- Jeg vil ikke sidde og sige, tilliden er tilbage, fordi der vil altid være et tillidsbrud. Men jeg synes, vi er helt tilbage fra ”scratch”. En dag kan vælte det hele, sådan er det, men jeg bærer ikke nag, siger Philine.

Du kan se hele klippet med Philine i toppen af artiklen!

Hvis du vil se "Bendtner og Philine", så er det på Dplay, du finder det.

Sponsoreret indhold