Kendte20. maj 2019

Caroline med vild afsløring om Bendtner-forhold

Tv-baronessen ser tilbage på en hård tid med Nicklas Bendtner. Nu fortæller Caroline nye detaljer om forholdet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_fleming_10.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Caroline Fleming fortæller nu nye detaljer om forholdet med Nicklas Bendtner, der langt fra var en dans på roser.

Parret fandt sammen tilbage i juni 2010, hvor de begge boede i London.

Sammen fik Caroline og Bendtner en dreng, men tv-baronessen var under hele graviditeten klar over, at hun ikke blive sammen med barnets far.

Baronessen var igennem en hård periode under graviditeten, hvor hun samtidig kæmpede en hård kamp for at beholde Valdemars Slot.

Det fortæller hun i et interview med To The Moon, Honey.

- Og jeg skulle til at have et barn med en mand, jeg vidste, jeg ikke skulle være sammen med, lyder det ærligt fra Caroline Fleming.

Nicklas Bendtner og Caroline Fleming blev forældre til sønnen Nicholas i december 2010.

Lykken varede dog kort for parret, der på det tidspunkt var et af Danmarks hotteste kendispar.

Blot et par måneder efter, at sønnen Nicholas var kommet til verden, gik parret nemlig officielt fra hinanden.

Caroline Fleming er efter bruddet blevet boende i London, mens Nicklas har haft en mere flakkende tilværelse.

Bendtner bor nu i norske Trondheim, hvor han spiller i klubben Rosenborg.

Caroline har udover Nicholas også to børn med rigmanden Rory Fleming.

Sponsoreret indhold