Kendte2. september 2019

Cardi B sviner kritiker: - Hvorfor er du stadig grim?

Rapperen Cardi B er en diva i ordets bedste forstand. Det har en af hendes kritikere måtte sande, efter hitmageren er kommet med et voldsomt comeback
https://imgix.seoghoer.dk/roskilde_festival_2019_tsl_20190703_1045.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Man lægger sig ikke ud med Cardi B. Det har en af hendes kritikere måtte erfare på den hårde måde.

Med hendes hårdtslående tekster og stilsikre rap lægger den tidligere stripper ikke skjul på, at hun ikke finder sig i noget som helst.

Den 26-årige hitmager, som optrådte på Roskilde Festival i år, har nu også vist, at man ikke skal komme på tværs af hende på de sociale medier.

Og det er altså gået udover en af hendes såkaldte "haters".

På Twitter har brugeren 'Irvvv' spurgt sine beskedne følgere på omkring 500, hvorfor Cardi B overhovedet stadig er berømt.

Twitter-brugeren havde formentlig ikke regnet med, at superstjernen ville se det kritiske spørgsmål. Men det gjorde hun - og hun svarede endda.

Artiklen fortsætter under opslaget...

- Fordi kællinger som dig bliver ved med at snakke om mig. Hvorfor er du stadig grim selv med det filter? spørger Cardi B med hentydning til at Twitter-brugeren har valgt at bruge et ret så redigerende filter på sit profilbillede.

Det flabede svar ser ud til at falde lige i rapperens fans' smag, som hylder hende stort i kommentarfeltet.

Tweetet har i skrivende stund fået over 200.000 likes, og flere af Cardi B's mest dedikerede tilhængere tager hende kraftigt i forsvar.

Så det der bare skulle have været et uskyldigt opslag fra en normalt ukendt Twitter-bruger endte altså med at gå viralt, fordi dronningen af rap følte for at forsvare sig selv på de sociale medier.

Det kan man jo ikke fortænke hende i.

Sponsoreret indhold