Kendte7. april 2021

Cardi B shopper amok: Køber syv designertasker til sin to-årige datter

Den styrtende rige rapper forstår at forkæle datteren Kulture
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun er god for knap 530 mio. kr., så derfor kan Cardi B's nylige shoppingtur med datteren Kulture på to år virke som håndører.

Den 28-årige rapper viser på sin Instagram story en masse gaveæsker fra Chanel og Dior frem:

- Ingen af dem er mine. Alle er til Kulture. Der er en grund til, Gud gav mig en dukke, fortæller hun i videoen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I et opslag på sin Instagram viser hun så godterne til datteren frem - og der er bestemt ikke sparet på noget.

Adskillige tasker fra de franske luksusmærker Dior og Chanel står på rad og række. Ifølge Daily Mail er den samlede værdi på de syv designertasker og det armbånd, hun viser frem, hele 230.000 kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I samlingen er der blandt andet en lyserød, quiltet mini-taske fra Chanel, som står til knap 27.000 kr., ligesom der er en mini-version af Diors klassiske model Lady Dior, som koster 26.000 kr.

Sponsoreret indhold