Kendte4. oktober 2021

Cardi B afviser rygterne: Nej, det er ikke sket

Rapperen Cardi B's fans er ikke helt overbeviste om, at hun kan stå så skarpt, som hun gør, kun en lille måned efter, hun fødte sit andet barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er kun få uger siden, rapperen og sangerinden Cardi B kunne overraske verden med nyheden om, at hun var blevet mor for anden gang.

Helt præcist er det under en måned siden, hun og manden, Offset, blev forældre for anden gang, da deres lille søn kom til verden.

Men på (måske) magisk vis er det overhovedet ikke til at se, at hun for så kort tid siden skulle have været højgravid.

Og det er noget, som på ingen måde er gået ubemærket hen hos hendes 111 millioner følgere, hvorfor hun torsdag aften følte sig nødsaget til at italesætte rygterne på sin Instagram-story.

- Alle er sådan: ”Cardi, du ser så godt ud, hvad har du gjort, har du fået fedtsugning, eller har du fået et maveløft?”, siger hun og fortsætter:

- Du kan ikke blive opereret så kort tid efter, du har født, og slet ikke mig, jeg tabte så sindssygt meget blod. En dag, så skal jeg nok fortælle jer alt om min vanvittige fødsel.

I stedet for operation forklarer stjernen sig med, at hun har lært, hvordan hun skal posere på den rette måde, så det ikke er til at se den løse hud, hun angiveligt render rundt med, efter sønnen kom til verden i starten af september.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/cadri_b_instagram.jpg
 Foto: Instagram

Rapperen viser sine følgere, at det hele handler om vinkler. Foto: Privat/Instagram

Hun opfordrer desuden sine følgere til selv at tage det stille og roligt, hvis de ønsker deres form tilbage efter en fødsel.

- Fuck det, tag dig din fucking tid, det er virkelig svært at have børn, især når du har to af dem, efter en fødsel, fortæller hun ivrigt.

Men poseringer eller ej er der uden tvivl røget et kilo eller flere, siden hun for knap en måned siden lå på fødestuen. I slutningen af september troppede hun nemlig op på den røde løber iført en rød, tætsiddende pailletkjole til Paris Fashion Week.

Artiklen fortsætter under billederne

https://imgix.seoghoer.dk/mega791823_018_1.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Udover sønnen, som hun endnu ikke har afsløret navnet på, så har hun og manden Offset også datteren Kulture på tre.

Sponsoreret indhold