Kendte5. september 2020

Cara Delevingne er ikke længere single

Modellen og skuespillerinden har igen fundet kærligheden, efter at hun og Ashley Benson gik fra hinanden i maj måned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cara_delevingne.jpg
 Foto: MEGA

Det er om at holde tungen lige i munden med den her.

For den 28-årige model og skuespiller Cara Delevingne er nemlig ikke længere single – hun har fundet sammen med sin ekskærestes nye kærestes eks.

Jeps, du læste rigtigt.

Tilbage i maj måned kunne det celebre par Cara Delevingne og Ashley Benson, 30, afsløre, at de to efter to år sammen ikke længere dannede par.

Men bare en uges tid senere kunne ”Pretty Little Liars”-stjernen Ashley Benson fortælle, at hun allerede havde fundet kærligheden igen. Denne gang hos sangeren G-Eazy, der førhen dannede par med sangerinden Halsey, 25. De to gik dog fra hinanden tilbage i 2018, efter at han angiveligt skulle have været Halsey utro.

Og nu, tre måneder senere, er det Cara Delevingne, der kan glæde sig over at have fundet kærligheden igen – med Halsey.

https://imgix.seoghoer.dk/upiphotostwo608349.jpg
 Foto: MEGA

G-Eazy og Halsey gik fra hinanden tilbage i 2018 - og nu danner de begge par med henholdsvis Ashley Benson og Cara Delevingne. Foto: MEGA

Ifølge en kilde tæt på modellen, så har hun og sangeren set en del til hinanden på det seneste.

- Cara og Halsey har datet de sidste par uger, og de har haft det så skønt sammen, lyder det fra kilden ifølge Daily Mail.

- De har begge været meget åbne omkring deres seksualitet, og de ønsker bare at have det godt, så de er på samme bølgelængde.

Ifølge kilden så er deres forhold dog ikke eksklusivt, og de må derfor begge gerne date andre, hvis de skulle få lysten til det.

- De synes egentligt bare, at det er sjovt, at deres ekser har fundet sammen.

For at gøre tingene endnu mere komplicerede, så er Halseys rigtige navn Ashley – måske G-Eazy har en smag for Ashley’er?

Sponsoreret indhold