Se billederne: Ashley Benson viser sin nye rapper-kæreste frem

Foto: MEGA

Den 30-årige "Pretty Little Liars"-stjerne viste i weekenden sin nye kæreste frem i form af rapperen G-Eazy. 

Ashley Benson blev på en afslappet shoppetur fanget hånd i hånd med sin nye 31-årige rapflamme, der har det borgerlige navn Gerald Gillum. 

Det lader dermed til, at Ashley er kommet hurtigt videre efter bruddet fra model og skuespiller Cara Delevingne, som hun dannede par med i to år. 

Artiklen fortsætter efter billederne...

Ashley Benson hånd i hånd med rapperen G-Eazy. (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Tilbage i maj kom det frem, at Ashley var begyndt at se rapperen, og i samme måned blev det nye par spottet være ekstra kælne og kærlige sammen i en bil.

En video af det kyssende par blev delt på de sociale medier, og reaktionen fra fans var så voldsom, at Ashleys ekskæreste, Cara, måtte give klar besked via sin Instagram-profil. 

- Det er mere vigtigt nu end nogensinde at sprede kærlighed, ikke had. Til alle, der hader på Ashley Benson, please stop. I kender ikke sandheden, det gør kun hun og jeg, og det er præcis sådan, det burde være, skrev den 27-årige britiske supermodel i et opslag. 

Opslaget blev delt af Ashley selv, der tilføjede et hjerte, så det lader ikke til, at der er dårlig stemning mellem det forhenværende kærestepar. 

Ashley og Cara Delevingne gik fra hinanden i april. Samme måned medvirkede Ashley på G-Eazys coverversion af Radiohead-nummeret "Creep". Ingen af de to har endnu kommenteret på forholdet. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close