Kendte30. november 2018

Burger King lancerer Whopper til hunde

Burgergiganten vil nu forkælede firbenede venner med hang til fastfood
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-11-30_kl._09.58.30.png
 Foto: PR / Burger King

Hvis du er træt af, at din hund sender dig tiggende hundeøjne, når du skal til at sætte tænderne i en saftig Whopper, så er der godt nyt.

Her kan du købe den ultimative julegave - fra kun 150 kr.

I USA har Burger King netop lanceret en Whopper til hunde. Det skriver det amerikanske ugeblad People.

Det nye initiativ er ganske gratis og er tilgængelig for sultne Burger King-fans, der bestiller takeaway via app'en DoorDash.

Hvis du tror, at hunde-Whopperen er en mini-version af den legendariske burger, så bliver du dog skuffet.

Artiklen fortsætter under billedet.

"Dogpperen", som hunde-Whopperen er blevet døbt, er nemlig et kødben med smag af Whoppers "flammegrillede smag".

En talsperson for fastfoodkæden fortæller, at de blev inspireret til at kreere hundesnacken, da det kom dem for øre, at hundeejere ikke kunne nyde deres Whopper i fred.

- Burger King-brandet ved, at hundeejere ofte oplever, at deres pelsede ven tigger om mad, når de bestiller takeaway. Mange hundeejere har endda indrømmet, at de deler deres måltid med hunden. Det er derfor Burger King kommer med en løsning til kunder, som vil nyde deres ordre hjemme, uden deres kæledyr forstyrrer dem, har en talsperson for Burger King udtalt i en pressemeddelelse.

Burger King er netop begyndt at bringe mad ud i Danmark, men der er ingen forlydender om, hvorvidt hunde-whopperen også kommer til Danmark. Men man kan vel altid håbe...

Sponsoreret indhold