Kendte30. april 2019

Bubber løfter sløret: Familien vokser

For mere end 25 år siden rejste Bubber rundt med Cirkus Arena, da han blev far for første gang. Nu er han tilbage – denne gang skal han være morfar.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bubber_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Cirkus er traditionernes holdeplads.

Ikke kun for publikum, der strømmer til, når Cirkus Arena slår det store telt op og byder indenfor til magiske oplevelser i årets forestilling ”Cirkus ifølge Bubber”.

Det er også en tradition for 54-årige Bubber, at familien bliver udvidet, når han rejser rundt med Cirkus Arena.

– Vi bliver mormor og morfar lige om lidt. Min datter Sofia har termin den 25. april, men jeg tror, hun føder den 1. maj, siger Bubber, da SE og HØR besøger ham i hans cirkusvogn i Horsens.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_7.jpg
 (Foto: Birger Storm)

– Jeg har lidt stress, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal nå det hele, men om ca. en uge bliver vi bedsteforældre, fortæller Bubber om datteren Sofias familieforøgelse. (Foto: Birger Storm)

Han er i år vendt tilbage til Cirkus Arena efter en pause på mere end 20 år som sprechstallmeister, og sidste gang han rejste landet rundt i cirkusvognen, var det ham selv, der stod for familieforøgelsen.

– 1990 var mit første år, og der var min kone højgravid med vores datter Sofia, i 1992 kom vores søn Oscar, og i 1995 vores datter Laura, husker Bubber.

– Nu er jeg i cirkus igen, og så får jeg børnebørn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_6.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I starten af 90’erne blev Bubber Danmarks darling, når han underholdt i sit badekar og sang om kamelen Johanna. (Foto: Dan Mariegaard)

Liv i cirkusvognen

Det betød, at cirkusvognen dengang var fyldt med liv og glade dage.

– Vi åbnede bare døren, og så kunne de rende rundt og lege, og familien Berdino havde også mange børn.

– Det var fantastisk at være barn her, og når publikum kom, røg børnene ind i vognen, siger Bubber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er gang i den, når Bubber hopper i arbejdstøjet. – Jeg har haft indflydelse på forestillingen. Sammen med resten af familien Berdino har jeg valgt de numre, som vi viser i år. (Foto: Dan Mariegaard)

Han håber, at lidt af det samme liv kommer i år, når det første barnebarn melder sin ankomst.

– Sofia kommer også med her med babyen, hvis alting går godt, fastslår Bubber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_3_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er masser af plads til kone, børn og børnebørn i Bubbers cirkusvogn. – Vi ved, at det bliver en dreng. (Foto: Dan Mariegaard)

De næste fire måneder kommer han til at rejse rundt med cirkusvognen, og selv om hans kone Ibsen bliver hjemme i København og arbejder, så er det ikke hende, han kommer til at savne mest.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det meste af tiden kommer Bubber til at sove alene i dobbeltsengen i cirkusvognen. – Min kone er sygeplejerske, så hun arbejder også igennem i sommer, og så holder vi ferie til efteråret. (Foto: Dan Mariegaard)

– Ibsen kommer over, hvis hun har fri i nogle dage, og det glæder jeg mig til, men det største savn for mig er, hvis Sofia føder, og jeg ikke kan komme.

Men når det sker, kommer jeg til at køre lidt frem og tilbage, for jeg skal være sammen med den lille baby.

Bubber cykler landet rundt

Der har altid været krudt i røven på Bubber, og det er ikke blevet mindre med tiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_2_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ud over Bubbers smittende energi byder Cirkus Arena også på hæsblæsende motorcykler, klovnerier og meget andet. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Derfor er der også lagt en fast plan for, hvad han skal bruge tiden på, når publikum ikke skal underholdes.

– Jeg træner op til maraton den 19. maj, så jeg skal løbe. Og så har jeg tænkt mig at cykle fra by til by.

– Når vi er færdige, pakker alle ned og kører videre, men når jeg står op dagen efter, tager jeg og cykler frem og tilbage mellem de to byer, lyder det fra den energiske fyr.

www.arena.dk kan du se, hvornår Bubber rammer din by.

Sponsoreret indhold