Kendte29. oktober 2014

Brittanys sidste ønske ER opfyldt: Nu er hun klar til at dø

Dødssyg 29-årig ender sit eget liv 1. november
Af af
Brittany Maynard er dødeligt syg af kræft. I sidste uge besøgte hun Grand Canyon
Brittany Maynard er dødeligt syg af kræft. I sidste uge besøgte hun Grand Canyon
 Foto: Privat



På lørdag slutter livet for den blot 29-årige Brittany Maynard. Den unge kvinde fra Oregon, USA er dødeligt syg af en kræftsvulst i hjernen og vil den 1. november tage en dosis dødbringende piller, mens hun er omgivet af sine allernærmeste.

Siden den unge kvinde fik stillet diagnosen for omkring et år siden, har hun lavet en såkaldt 'bucket list' - en liste med ting, hun ønsker at opleve eller gøre, før hun tager herfra. Og i sidste unge kunne Brittany Maynard så krydse den sidste ting af listen.

Sammen med sine forældre og hendes mand Dan besøgte Brittany de dybe kløfter i Grand Canyon - en tur, der blev mulig takket være donationer fra gavmilde amerikanere.

- Grand Canyon var bjergtagende smuk, og jeg var i stand til at nyde de to ting, jeg elsker allermest: min familie og naturen, skriver Brittany Maynard på sin egen hjemmeside, The Brittany Maynard Fund.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ad304aebab784abb8d85c5fcf6d4671b.jpg



Brittany omgivet af sine allernærmeste i Grand Canyon (Foto: Privat)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8d8c786b916d4d48b3ac0a4ea3d397e1.jpg



Dan og Brittany giver hinanden et kys ved Grand Canyon (Foto: Privat)


hjemmesiden har den unge kvinde tilmed lagt flere billeder op, som viser hende og ægtemanden Dan kysse og kramme foran de dybe kløfter. Parret blev gift kort tid før, at Brittany Maynard fik mistanke om, at der var noget galt med hende. I dag - en år senere - er den dødelige kræft for alvor ved at indhente hende:

- Desværre er det umuligt at glemme min kræft. Svære hovedpiner og nakkesmerter er aldrig langt væk, og den næste morgen havde jeg desværre mit værste krampeanfald indtil videre. Min stemme var lammet i et stykke tid, efter jeg kom til bevidsthed, og jeg var træt resten af dagen, skriver Brittany på sin hjemmeside, hvor hun også takker folk for deres støtte - og opfordrer andre til at støtte aktiv dødshjælp.

Brittany Maynard fik den frygtelige kræft-besked i begyndelsen af i år, efter at hun have lidt af alvorlige og uforklarlige smerter i hovedet - og altså kort tid efter, at hun havde sagt 'ja' til sin mand Dan ved et romantisk bryllup.

LÆS OGSÅ: 29-årige Brittany Maynard: Jeg skal dø 1. november

LÆS OGSÅ: Dødssyg får kritik: Men jeg tager stadig mit liv

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a87f4d3e7a3e4153be5dc31fb06e7a73.jpg



Dan og Brittany ved deres romantiske bryllup (Foto: Privat)


Historien om Britanny Maynard kræft-diagnose, og ikke mindst hendes beslutning om at tage sit eget liv, har gået verden rundt, siden den unge kvinde i begyndelsen af oktober lagde en rørende video på YouTube, hvor hun fortalte om sin dødsdom og beslutningen om selv at bestemme, hvordan og hvornår livet skulle ende for hende.

1. november vil hun lægge sig i sin seng i hende og Dans soveværelse og tage en dosis dødelige piller - omgivet af sin nærmeste familie: Manden Dan, mor Debbie samt sin stedfar og bedste veninde. I baggrunden skal favoritmusikken spilles.

- Jeg kan ikke beskrive den lettelse, det er at vide, at jeg ikke skal dø på kræftens bekostninger, sagde Brittany Maynard i den rørende video, du kan se her:


Sponsoreret indhold